I forbindelse med indvielsen af det nybyggede Hospice Søholm den 28. november 2012, valgte bestyrelsen at offentliggøre Karin Salling som protektor for Hospice Søholm.

Karin Salling udtrykte følgende ved indvielsen:

- Det er en stor glæde for mig at være protektor for Hospice Søholm. Jeg håber, at jeg kan være med til at promovere og skabe en endnu større interesse for Hospice Søholm og for den lindrende indsats til mennesker med en livstruende sygdom. I samarbejde med bestyrelsen og de ansatte vil jeg gerne udbrede kendskabet til Hospice Søholm hos borgere i Region Midtjylland.

Mit ønske er, at Hospice Søholm må fremstå, som et VARTEGN – og skabe rammerne for at livet kan leves med det, der giver det enkelte menneske den bedst mulige livskvalitet og en værdig afslutning på livet.