Småbørnsastma
Småbørnsastma eller hvæsende vejrtrækning er en almindelig sygdom hos småbørn i forbindelse med forkølelse. Årsagen er som regel en virusinfektion, hvor slimhinden i de små luftrør i lungerne er hævede og irriterede. Det giver en hvæsende, pibende og besværet vejrtrækning og hoste. Der er ikke meget plads i de små luftrør på grund af hævelse.
Nogle børn får hvæsende vejrtrækning, næsten hver gang de er forkølede. Heldigvis forsvinder det problem hos de fleste børn ved 2-4 års alderen, hvor luftvejene bliver større.
Enkelte børn får dog astma, hvor musklerne omkring de små luftrør trækker sig sammen.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.