Der er ekstra pres på bestillinger lige nu

Måske mærker du, at vi lige nu er ekstra pressede ift. at nå bestillingerne. Vi flytter nemlig ind i nye lokaler og får samtidig særligt mange bestillinger.

Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at nå det hele. Tak for din tålmodighed!

1. Sørg for at have en gyldig recept

For at kunne bestille medicin skal du have en gyldig recept fra din hospitalsafdeling.

2. Gå til hjemmeside eller download app

Du kan enten gå til hjemmesiden booking.rm.dk eller hente appen ”Mine Aftaler Region Midtjylland” på din telefon.

3. Log på med NemID eller MitID

Hvis du som pårørende/værge bestiller medicin, skal du:

  1. Logge ind med dit eget NemID/MitID
  2. Klikke på ansigtet i øverste højre hjørne og skifte til patienten.

Medicin skal altid bestilles i patientens navn og cpr-nummer.

4. Indtast bookingkode

Skriv din bookingkode fra det brev du har fået i E-Boks øverst i vinduet.

5. Vælg dato for levering

OBS: Vælg den rigtigeugedag. Du kan få din medicin leveret på den faste ugedag, hvor fragtbilen kører i dit postnummer.

6. Vælg altid 00.45 som tidspunkt

Kalender, hvor en dato er valgt. Det eneste tidspunkt man kan vælge er 00:45 og det er også valgt.

Din medicin vil altid blive leveret mellem kl. 8 og 16 på den dato, du har valgt.
Tidspunktet 00:45 i bestillingen har ingen betydning.

Klik derefter på fortsæt.

7. Indtast navn på medicin og din adresse

Skriv medicinnavn. Skriv også styrke og antal pakker, hvis det er
relevant.

8. Indtast dit telefonnummer

Indtast dit telefonnummer så vil du modtage en sms med bekræftelse af din bestilling. Du modtager også en sms, når din medicin er klar til afhentning i boksen.

9. Klik på Book

Når du klikker på Book bestiller du medicinen.