Artiklen er udgivet d. 17. oktober 2022

I nogle tilfælde er det børnehaven eller skolen, som gør opmærksom på, at et barn viser tegn på ADHD. Tanken er måske også dukket op hos forældrene eller andre nærtstående.

Der er især 3 symptomer, man skal være opmærksom på, forklarer Per Hove Thomsen, overlæge på Børne– og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Aarhus Universitet:

  1. Opmærksomhed og koncentration: Barnet har fx svært ved at koncentrere sig i længere tid i forhold til sin alder. Barnet lader sig let distrahere og kan fx kan ikke sidde og lege eller spille et spil.

  2. Impulsivitet og følelsesmæssig regulering: Barnet afbryder og kan ikke vente på sin tur. Barnet reagerer meget kraftigt – både begejstret og vredt. Barnet svinger meget følelsesmæssigt og kan pludselig vende på en tallerken.

  3. Hyperaktivitet: Barnet har svært ved at være stille. Barnet kan fx have konstant uro i hænder eller fødder – eller fare omkring på en utilpasset måde.

For at man kan tale om ADHD, skal symptomerne være der i længere tid og have været til stede før 7–års alderen – både hjemme og i børnehaven eller skolen.

Symptomerne skal påvirke barnets dagligdag. Måske er det svært at holde fast i venskaber eller koncentrere sig i skolen.

Påvirker familielivet

Et barn med ADHD kan påvirke familielivet på mange forskellige måder.

– Det kan fx være svært at etablere hyggelige stunder. Der kan være et højt konfliktniveau og en anspændt kontakt mellem barn og voksen, fortæller Per Hove Thomsen.

Forældrene kan få skyldfølelse og føle, at de har gjort noget forkert.

– Det har de næppe, men måske skal hverdagens rutiner reguleres for at imødekomme barnets behov, pointerer overlægen.

Forældrenes forhold kan også blive påvirket. De kan være uenige om tilgangen til barnet og bebrejde hinanden for at gøre noget forkert.

Konflikter mellem søskende er også almindeligt. Søskende til børn med ADHD kan føle sig overset, når deres bror eller søster kræver ekstra hensyn og opmærksomhed.    

Familiens sociale liv kan også være udfordret. Det kan være anstrengende at omgås andre mennesker, som ikke har forståelse for familiens situation.

Vigtige input fra institution og skole

Ifølge Per Hove Thomsen er det svært at udpege en tærskel for, hvornår man skal søge hjælp til at få udredt et barn med symptomer på ADHD.

– Et pejlemærkerne kan være nogle faste og gentagende mønstre og en følelse af, at man ikke selv magter det. Ofte vil man også have hørt om det fra børnehaven eller skolen, siger han.

Pædagoger og lærere kan bidrage med input til det samlede billede. Informationer fra institution og skole er vigtige for det videre forløb.

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) kan gå videre med henvisning til nærmere udredning for ADHD.

PPR er en kommunal rådgivning, hvor lærere, pædagoger og forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning om børn og unge fra 0–17 år.

Læs mere her

ADHD–foreningen arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med ADHD/ADD og deres pårørende. Foreningen formidler bl.a. viden, rådgivning og kurser. 

Flere artikler om samme emne

Overlægen: Flere er udsatte for at få ADHD i dag

ADHD kan give sociale udfordringer og indlæringsvanskeligheder. Det samme gælder ADD, også kendt som ’den stille variant’. Behandlingsmulighederne er dog gode.

Læs artiklen: ADHD hos børn: Symptomerne kan variere meget

 

Overlægens råd: Planlægning og lidt omtanke har stor betydning

Hvis du er tæt på et barn med ADHD, er det en stor fordel at have noget viden om udviklingsforstyrrelsen. Så kan du bedre forstå barnets reaktioner, undgå konflikter og bakke op om familien.

Læs artiklen: Gode råd til dig, der kender et barn med ADHD

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid framelde dig igen.