Patientkontoret kan vejlede dig om dine rettigheder og muligheder i forhold til ventetider, behandlingsret og klage.

Sådan kontakter du Patientkontoret

Hvis du vil kontakte Patientkontoret skal du udfylde en kontaktformular, og så kontakter vi dig telefonisk, når vi er klar til at se på din sag.

Du finder formularer til forskellige emner ved at klikke på knapperne længere nede på denne side.

Patientkontorets svartider

Vi prioriterer at svare på henvendelser om livstruende sygdomme (kræft, mistanke om kræft og visse hjertesygdomme). Der kan du forvente svar samme hverdag eller senest hverdagen efter.

Alle øvrige henvendelser kontaktes i den rækkefølge de er kommet ind. Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Vi har p.t. en ventetid på 1-3 hverdage, men der kan være forlænget svartid fx omkring ferie/helligdage.

Hjælp til at udfylde formular

Hvis du er fritaget fra digital post, ikke har MitID eller hvis du har brug for hjælp til at udfylde formularen, kan du ringe på telefon 78 41 04 44.

Telefonen har åben alle hverdage kl. 09.00-13.00.

Som pårørende kan du logge ind med dit eget MitID og udfylde formularen på vegne af en anden.

Har du andre spørgsmål kan du muligvis finde svaret i vores FAQ:

Find flere svar i vores FAQ

Valg af et andet hospital

Hvis ventetiden er længere end 30 dage på udredning eller 60 dage til behandling, kan Patientkontoret undersøge, om du kan få en tid på et andet hospital.

Klik på knappen herunder for at kontakte os. Hav dit MitID klar.

Få vejledning om valg af hospital

Vejledning om rettigheder ved livstruende sygdomme

Hvis du er henvist med kræft eller mistanke om kræft eller visse hjertesygdomme, er der regler for, hvor længe du højst må vente. Hvis du ønsker vejledning om dine rettigheder, kan du klikke på knappen herunder for at kontakte os. Hav dit MitID klar.

Få vejledning om rettigheder ved livstruende sygdomme

Rettigheder generelt

Få vejledning om dine rettigheder og klagemuligheder som patient inden for sundhedsvæsnet.

Klik på knappen herunder for at kontakte os ved at indsende en formular. Hav dit MitID klar.

Få vejledning om rettigheder

Behandling i EU

Du kan have mulighed for at få behandling i et andet EU-land. Hvis du ønsker at høre mere om dine EU-rettigheder, kan du klikke på knappen nedenfor for at kontakte os.

Hav dit MitID klar.

Få vejledning om behandling i udlandet

EU-rettigheder i Danmark

Hvis du bor i udlandet, kan det være muligt at få din behandling udført i Danmark. Hvis du ønsker vejledning om dine EU-rettigheder, kan du klikke på knappen herunder for at kontakte os. Hav dit MitID klar.

Få vejledning om behandling i Danmark

Det sker når du kontakter Patientkontoret

Sådan foregår processen, når du vil kontakte patientkontoret:

  1. Du indsender din henvendelse
  2. Vi ser på din sag
  3. Vi ringer til dig

Om Patientkontoret

Patientkontoret kan hjælpe med eller vejlede om

  • Sundhedsvæsenets ydelser og patienters rettigheder
  • Ventetider og valg af andet offentligt eller privat hospital
  • Maksimale ventetider for kræftbehandling og visse hjertesygdomme
  • Klage, erstatning og udredning af misforståelser
  • Kørsel til og fra hospitalet (kun vejledning)

Hvem er vi

I Patientkontoret er vi 18 patientvejledere, som kan hjælpe patienter og pårørende, der har brug for råd og vejledning i deres møde med sundhedsvæsenet.

Vi er uafhængige af den øvrige sundhedsstab, når vi behandler sager.

Vi har tavshedspligt, og vi henvender os kun til fx hospitalsafdelinger, hvis du giver os lov.

Læs vores seneste årsberetning.