Jul og Nytår

Julen og dermed helligdagene nærmer sig. Der vil derfor være dage vi ikke leverer medicin. Orientér dig på booking.rm.dk

1. Få recept

Sørg for en recept fra din hospitalsafdeling

Kontakt den hospitalsafdeling, hvor du er i behandling. Eller bestil recept på MineAftaler på www.booking.rm.dk, hvis du har en receptkode fra din hospitalsafdeling.

MineAftaler findes også som App.

Har du en recept på flere leveringer?

Hvis din hospitalsafdeling har givet dig en recept, der gælder til flere leveringer, behøver du ikke forny den, før du får en besked fra Regionsapoteket i din eBoks.

2. Bestil medicin leveret til adresse

Hav NemID klar.

Se vejledning til bestilling af medicin

Medicinen skal altid modtages af en person

Det er vigtigt, du eller en anden er hjemme på leveringsadressen i tidsrummet kl. 8-16 på leveringsdagen for at modtage medicinen. Ellers tager fragtfirmaet medicinen med retur.

Tidspunkt for levering

  • Du kan få din medicin på den faste ugedag, hvor fragtbilen kører i dit postnummer.
  • Din medicin bliver leveret mellem kl. 8 og 16. I vores bookingsystem skal du vælge tidspunktet 00:45 på leveringsdagen - det skyldes rent tekniske årsager. Din medicin vil altid blive leveret mellem kl. 8 og 16 den valgte dato.

Hvor og hvordan?

  • Vælg selv, om du vil have medicinen leveret til din hjemmeadresse eller en anden adresse, for eksempel på dit arbejde eller til naboen.
  • Der kan være en anden leveringsdag, hvis adressen hører under et andet postnummer.
  • Medicinen skal altid modtages af en person.

Du kan kun få vederlagsfri medicin leveret til adresse, hvis din hospitalsafdeling har vurderet, at det er nødvendigt.

Du kan altid vælge i stedet at bestille medicinen til en af vores udleveringsbokse.

Hvis du som pårørende/værge bestiller medicin, skal du klikke på dit profilbillede i øverste højre hjørne for at skifte til patienten og bestille medicin til patienten.

3. Modtag din levering af medicin

Medicinen leveres altid mellem kl. 8.00-16.00

Din medicin bliver altid leveret i tidsrummet mellem kl. 8 og 16 på leveringsdagen.

Medicinen skal altid modtages af en person

Det er vigtigt, at du eller en anden er hjemme på adressen i tidsrummet kl. 8-16 på leveringsdagen for at modtage medicinen. Ellers tager fragtfirmaet medicinen med retur, og du kan først få det leveret igen samme ugedag, ugen efter.

Se eller ret din bestilling

Du kan altid se din bestilling i MineAftaler (booking.rm.dk)

  • Vær opmærksom på, at selvom der står kl. 00:45 som leveringstidspunkt, så vil din medicin altid blive leveret mellem kl. 8 og 16 den valgte dato.
  • Du kan senest flytte eller aflyse din bestilling 1 uge før levering. Det gør du på booking.rm.dk eller appen "MineAftaler”. Hvis der er under en uge til levering, så kontakt Regionsapoteket.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål om recept, behandling eller medicin

Kontakt din hospitalsafdeling.

Spørgsmål om bestilling, levering og afhentning

Kontakt Regionsapoteket

Mandag-fredag kl. 9-12.

Tlf.: 7846 4425

Uden for Regionsapotekets telefontid kan du kontakte din hospitalsafdeling.

Har du ikke NemID/MitID

Hvis du er fritaget fra NemID/MitID, så ring til Regionsapoteket

Hav følgende oplysninger klar, når du ringer:
CPR-nummeret på den, som skal have medicinen
Navnet på medicinen

Hvis du vil vide mere om vederlagsfri medicin kan du se på Danske Regioners hjemmeside