Hvornår skal du kontakte lægevagten

Du kan kontakte Lægevagten i Region Midtjylland, hvis du har brug for akut lægehjælp uden for egen læges åbningstid.

Ring til lægevagten ved

  • ved pludseligt opstået eller forværret sygdom
  • ved sygdom, som ikke kan vente til den praktiserende læge åbner
  • hvis du er kommet til skade

Ring altid 112 ved alvorlig ulykke eller livstruende sygdom.

Ring først - 70 11 31 31

  • hverdage mellem kl. 16 og kl. 08
  • weekend og helligdage hele døgnet. Mellem kl. 23 og kl. 08 tager Lægevagtens Natberedskab telefonen. Her sørger en sundhedsfaglig medarbejder for at du får den rette hjælp.

Kontakt egen læge hverdage kl. 8-16

Egen læge tager imod opkald ved akut opstået sygdom og skade alle hverdage kl. 8-16.

Hvornår er det akut?

Det kan for eksempel være akut sygdom eller skade, hvis du

  • har svært ved at få luft 
  • pludselig er blevet konfus og forvirret
  • har skåret dig og eventuelt skal sys
  • hvis du er faldet og har mistanke om at du har brækket noget
  • er blevet forbrændt

Hvad kan vente?

Meget kan vente til din egen læge åbner fx 

  • gamle skader som fx ondt i ryggen
  • børneorm, fnat, bygkorn
  • receptfornyelser - tjek din medicin og forny hos egen læge

Hvilken hjælp får du?

Når du har ringet

Lægevagten vurderer i løbet af jeres samtale, hvad der skal ske. 

Du kan 

  • blive vejledt telefonen
  • blive henvist til en af lægevagtens konsultationer, skadestue og akutklinik. Så får du at vide, hvilken adresse du skal tage hen til.
  • lægevagten kan tage på hjemmebesøg, hvis det lægefagligt vurderes nødvendigt

Vær altid klar til at oplyse

  • Navn og CPR-nummer
  • Oplysninger om evt. medicin
  • Hvad der er sket og hvilke smerter du har

Forny recept

Recept på fast medicin skal du forny hos egen læge.

Du kan forny dine recepter 

Når du kommer til lægevagten

Meld din ankomst

Når du kommer til lægevagten, skal du enten scanne dit sundhedskort eller melde dig i receptionen. Der kan være forskelle på de enkelte lægevagter.

Du skal altid ringe til lægevagten, før du møder op.

Ventetid

Der kan være ventetid til at komme til hos lægevagten.

Du skal være opmærksom på, at venteområdet ikke kun er for patienter, som sidder i kø til lægevagten. Andre patienter skal f.eks. ind på skadestue, akutklinik eller have taget røntgen eller blodprøver. Du vil derfor opleve, at nogle patienter kommer ind til behandling før dig, selvom de er ankommet til venteområdet senere end dig.

Får du det dårligt i ventetiden

Hvis du får det dårligere, mens du venter, er du velkommen til at henvende dig i receptionen eller til sygeplejersken. 

Adgang for pårørende

Du må gerne tage med din pårørende til lægevagten.

I travle perioder er der mange patienter og pårørende i venteområdet på samme tid. Derfor ser vi gerne, at I begrænser antallet af pårørende, som kommer med.

Lægevagtens adresser

Lægevagten har konsultationer i hele Region Midtjylland på hospitaler og sundhedshuse. Du skal altid ringe og lave en aftale, før du møder op.

Hvis du ikke har adgang til egen læge

Hverdage kl. 8-16

Turister og borgere, som ikke har adgang til egen læge, kan ved behov for akut lægehjælp kontakte

  • nærmeste praktiserende læge. Find praktiserende læger her.
  • lægevagten på tlf. 70 11 31 31.  På hverdage fra kl. 8 til 16 er lægevagten bemandet med erfarne sygeplejersker.

Lægevagten for døve og hørehæmmede

Chat med lægevagten

Døve og hørehæmmede kan kontakte lægevagten i Region Midtjylland via en chatfunktion:

  • Hverdage: kl. 16.00-08.00
  • Weekend og helligdage: hele døgnet
Chat med lægevagten

Ofte stillede spørgsmål