Råd og redskaber

Tag testen og se, om du har tegn på besvær med koncentration og hukommelse, og hvad du kan overveje at gøre.

Klik her for at tage testen (åbner i nyt vindue). 

Redskabsarket er en samlet oversigt over redskaber, du kan bruge, hvis du oplever problemer med koncentration og hukommelse.

Se mere i videoen 'Hvad kan jeg selv gøre?'.

Hent arket her (pdf).

Nedenstående spørgsmål er tænkt som en hjælp til dig til at få et mere detaljeret billede af din træthed og af, hvordan den påvirker dig i hverdagen.

• Er der tidspunkter, hvor du er mindre træt i løbet af dagen?
• Er der tidspunkter, hvor du er mere træt i løbet af dagen?
• Er der noget, du gør eller oplever, som øger din træthed?
• Er der noget, som kan afhjælpe din træthed?
• Hvilke opgaver giver dig energi?
• På baggrund af, hvad du har svaret, hvad kommer du så til at tænke på? Er der noget, du kan ændre på i din hverdag?

Spørgsmålene kan også downloades som pdf, så du kan printe dem ud og notere ud for skemaet.

Hent skemaet her.

Den rette smertebehandling tilrettelægges i et samarbejde mellem dig og de behandlere, der hjælper dig. Hvordan du beskriver din smerteoplevelse, er det vigtigste værktøj for egen læge eller læger/sygeplejersker på hospitalet til en optimal smertelindring. Når du har udfyldt det, så tag det med til din læge.

Download patientvejledning om smerter.

Nedenstående skema er tænkt som en hjælp til dig, så du kan holde øje med din smertemedicin, og hvordan din smerte evt. forandrer sig.

Hver gang du tager medicin mod smerter, så registrer det i skemaet. Tag gerne skemaet med til dit besøg hos lægen, som ordinerer din medicin. Det gør det nemmere at regulere, hvilken medicin du har brug for.

Download skema om smertemedicin.

Når man er psykisk påvirket efter et kræftforløb, kan det være en god idé at skrive dagbog. Det behøver ikke være en gammeldags dagbog; det kan være en videodagbog, eller noter på din telefon, hvor du beskriver, hvordan du har det, eller får afløb for det, du går og tænker på. Det er vigtigt, at man har et sted, hvor man kan komme af med sine tanker og følelser, som omverdenen ikke nødvendigvis kan rumme hver dag. Forhåbentlig kan man også med tiden se en positiv udvikling.

Du kan også føre logbog. Logbogen kan være en mere systematisk nedskrivning af tanker, og formålet er at synliggøre for dig selv, om der er svingninger i dit humør for at få styr på processen indeni dig. Det kan være en fysisk bog eller du kan anvende en app til dette.

For at få overblik over din træning, kan du dagligt føre træningsdagbog. Lav en plan for ugen med forskellige aktiviteter og sæt det som et mål at få dem opfyldt. Det kan være en god idé at tænke over følgende punkter, når du planlægger ugens træning:

• Vælg hvilken slags træning du vil lave i løbet af ugen.
• Skriv ned hvor meget og hvor længe du vil træne.
• Overvej hvor realistiske dine træningsmål er.

Brug en sundhedsapp til at registrere og planlægge din træning med eller download skema til registrering af træning.

Både under og efter et behandlingsforløb kan dit humør være påvirket af din sygdom og dit forløb. Du kan udfylde nedenstående skema, så du kan holde øje med, hvordan du har det. Skemaet Dit humør kan du altså anvende for at se, om alle dage er ens. Men du kan også bruge det som et dialogredskab med din læge eller psykolog.

Lider du af nedtrykthed, træthed, manglende lyst, nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, tanker om skyld og død, indre uro, søvnforstyrrelser i længere end 14 dage ad gangen, er det vigtigt, at du opsøger din læge med symptomer på depression.

Download skema om dit humør.

Kvaliteten af din nattesøvn kan bidrage til dit humør og din oplevelse af træthed. Følgende tips kan være med til at forbedre din nattesøvn:

Om morgenen

• Stå op på samme tidspunkt hver dag. Uanset hvor længe du har sovet. Også i weekenden. På den måde understøtter du kroppens døgnrytme.

I løbet af dagen

• Hvis du har brug for det, så tag et hvil eller to, men ikke mere end en time sammenlagt om dagen.
• Vær fysisk aktiv (se mere på Fysiske aktiviteter)
• Brug kun soveværelset til søvn og sex.

Ved sengetid

• Undgå kaffe, te, alkohol og andre stimulanser sidst på dagen.
• Sluk for TV, iPads, tablets eller computer en halv time før, du skal sove.
• Brug tid på rolige aktiviteter så som at læse eller høre dæmpet musik.
• Gå kun i seng, hvis du føler dig søvnig.
• Sov i et køligt, mørkt rum.
• Hvis du ikke kan falde i søvn efter 20-30 minutter, så stå op igen og lav noget, som får dig til at slappe af.

Øvelser

Du kan evt. prøve følgende øvelser:

• Tæl får på en ny måde
• Enkel eller dyb afspænding fra Kræftens Bekæmpelse

Se evt. mere på Vidensråd for Forebyggelse.

Det er vigtigt, at du spiser det, du har behov for. Dit energiniveau er bl.a. forbundet med det, du spiser. Er du plaget af træthed, kan du glemme at spise - eller springe et måltid over, fordi du ikke orker. Imidlertid forværrer det kun din træthed. Sørg for at få tilstrækkeligt at spise og drikke. I et kræftforløb har kroppen ofte behov for mere protein fra eks. æg, fisk, kød, mælkeprodukter, mandler og linser.

Overvej følgende muligheder, hvis du tænker på at forbedre dit energiniveau gennem bedre kost:

• Lav mad, når du har mest energi.
• Når du har energi, så lav mad til at gemme i fryseren.
• Ud over hovedmåltiderne, så spis mindst 3 mellemmåltider.
• Køb gerne færdigretter.
• Lav enkle måltider.

Se mere om kost på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Følgende kan måske hjælpe dig, hvis du oplever, at din sygemelding holder dig væk fra dit job.

• Hold kontakten med dine kolleger. Det kan gøre det nemmere at vende tilbage.
• Mange arbejdspladser giver mulighed for ændrede arbejdsforhold, så overvej, om du kan:
• Arbejde på deltid.
• Ændre dine arbejdstider, så din transport til eller fra arbejde ikke kolliderer med myldretiden.
• Få reduceret dine ansvarsområder/arbejdsopgaver

Læs mere om arbejde og kræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Find pjecer på Center for Kræft og Sundheds hjemmeside og medbring dem til din arbejdsgiver og kollegaer på arbejdspladsen.

Læs mere om pjecerne på Center for Kræft og Sundheds hjemmeside

Informér din arbejdsgiver om siden ”Tag hånd om – hvis din medarbejder får kræft” på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Læs mere om ”Tag hånd om – hvis din medarbejder får kræft”

I dit liv vil der altid være blus på flere kogeplader på én gang, såsom familietid, arbejdet og fokus på kroppen og kræftsygdommen. Nogle blus kan både tage og give energi - og hvis alle plader er på fuld blus, kan det føles som et enormt pres. Derfor kan det være nødvendigt at overveje, hvor meget blus, der er på dine egne kogeplader, og om det er tid til at skrue op eller ned på det, der fylder i dit liv.

Prøv kogepladeøvelsen og find ud af, hvilke kogeplader der er blus på i dit liv lige nu - i forhold til krop og fysik, familien, venner og kærlighedsliv samt arbejde og uddannelse. Kogepladeøvelsen er blot vejledende - så brug den kun, hvis den giver mening for dig.

Klik her for at åbne kogepladeøvelsen. 

Familien og de nære pårørende er oftest det vigtigste netværk i menneskers liv. Når noget alvorligt sker, kan der ske forandringer i dit netværk. Det kan derfor være vigtigt at få et overblik over og blive bevidst om, hvem der i dit netværk kan støtte dig.

Med et netværksdiagram kan du få et overblik over, hvem der er dit tætte netværk både inden og uden for familien, fx venner, kolleger, fagpersoner osv.

Print diagrammet ud og tegn dit eget netværk.

Download netværksdiagram (pdf).

Kræftens Bekæmpelse har udviklet app'en Sammenholdet, der gør det nemmere at koordinere hjælp, når du eller en du kender har kræft.

I app'en kan du:

• Oprette et netværk af hjælpere, hvor I kan koordinere hjælp og støtte under sygdomsforløbet
• Administrere et netværk på vegne af en kræftramt
• Invitere din familie, venner og bekendte ind i netværket
• Skrive beskeder til alle i netværket eller til de nærmeste pårørende
• Bede om hjælp til bestemte opgaver, fx transport, madlavning og børnepasning
• Kommunikere i et sikkert og lukket netværk

Se mere om app'en Sammenholdet på Kræftens bekæmpelses hjemmeside. 

Ønskesedlen er udviklet af Morten Starup, som i 2009 var patient i Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Idéen var at udvikle et redskab, som kan hjælpe patienter og pårørende med at reflektere og snakke om kræften på en anden måde - en måde som ikke kun omhandler diagnoser, statistikker og dårligdomme ved kræften.

Ønskesedlen kan hjælpe med at sætte fokus på det, I synes, der er vigtigt.
Det giver bl.a. mulighed for, at I kan;

• planlægge nogle gode oplevelser sammen
• snakke om, hvordan omgangskredsen bedst kan støtte
• beskrive, hvad der er vigtigt for de pårørende

Download ønskesedlen (pdf)