Udgivet d. 8. dec. 2021. 

– 70-80% af befolkningen får lændesmerter i løbet af livet, fortæller Nils-Bo de Vos Andersen, som er fysioterapeut og praksiskonsulent i Region Midtjylland.

Nogle gange er det blot en skæv bevægelse, et lille vrid eller et akavet løft, der udløser smerterne. Andre gange udvikler en murrende fornemmelse af ubehag sig til ondt i lænden. Eller også vågner du bare op en morgen og udbryder ’Av, min ryg!’

Mange tror naturligt nok, at smerterne i ryggen er tegn på noget alvorligt. Heldigvis er det som oftest ikke tilfældet, beroliger Nils-Bo de Vos Andersen.

– Det er vigtigt at vide, at selvom lændesmerter kan være ubehagelige, er de i langt de fleste tilfælde helt ufarlige og forsvinder igen efter en periode. Det er noget, man skal igennem, og det kommer man bedst ved at fortsætte med at være fysisk aktiv, passe sine almindelige gøremål og gå på arbejde, fastslår fysioterapeuten.

Omkring halvdelen af alle lændesmerte-ramte har det typisk bedre efter et par uger, og efter to måneder gælder det for langt de fleste.

Lændesmerter rammer kvinder og mænd lige hyppigt. Ingen aldersgrupper går fri, men tilstanden topper typisk hos de 35-55-årige.

– Ondt i lænden kan skyldes specifikke lidelser som diskusprolaps og andre rygsygdomme. Men i langt de fleste tilfælde ved vi faktisk ikke, hvorfor folk får ondt i ryggen. Smerterne kan sidde i både muskler, sener og led, men videnskaben ved ikke helt præcist, hvad der er på spil, forklarer han.

Til gengæld ved man, at lændesmerter tegner sig for 15% af alle sygemeldinger og 10% af førtidspensioner. For den enkelte kan længere tid med smerter og sygdomsbekymring gå hårdt ud over livskvaliteten og begrænse mulighederne for at lave de ting, som man har lyst til.

– Det kan være betryggende at få mere viden om tilstanden og ikke mindst blive klar over, at det sjældent er noget alvorligt, siger Nils-Bo de Vos Andersen.

Han tilføjer, at ved almindelige rygsmerter kender man ikke den præcise mekanisme for smerten. Oftest er det ikke nødvendigt med røntgenundersøgelser, scanninger osv., da disse undersøgelser ikke giver yderligere afklaring. Det er først aktuelt, hvis der er mistanke om diskusprolaps eller andre rygsygdomme.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.