Artiklen er udgivet d. 5. juli 2023

Øre-, næse-, halslæge Anne Bystrup, Regionshospitalet Gødstrup, opdeler symptomer på søvnapnø i, hvad du oplever om natten, og hvordan du bliver påvirket om dagen.

Natlige symptomer:

  • Snorken og pauser i vejrtrækningen. Her er det ofte andre – fx din partner eller familien – som opdager, at der er ophold i vejrtrækningen, og at der derefter kan komme en kraftig snorkelyd, fordi luften hives hårdt ind for at kompensere.
  • Kortvarige opvågninger, det kan eventuelt være med kvælningsfornemmelser, åndenød eller hjertebanken.
  • Hyppige opvågninger med behov for toiletbesøg.
  • Hyppige opvågninger med uro i benene.

Symptomer, du mærker om dagen:

  • Træthed og manglende energi.
  • Følelsen af, at man ikke er udhvilet om morgenen.
  • Hovedpine om morgenen.
  • Dårligt humør og kort lunte.
  • Nedsat koncentrationsevne og nedsat hukommelse.
  • Nedsat lyst og evne til sex.
  • Tendens til at falde i søvn i stillesiddende situationer.

Symptomer på langt sigt:

  • Tendens til tristhed, depression og hurtigere tegn på aldring.

Specielt i forhold til børn:

  • Træthed og kort lunte – kan minde om symptomer på ADHD, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om det kan skyldes søvnapnø.

Læs også:

Dette kan du selv gøre, hvis du har søvnapnø

Bliv klogere her: Gode søvnvaner har stor betydning

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.

Tilmeld dig Din guide til sundhed

Du kan hver måned få et nyt nummer af Din Guide til Sundhed, hvor du får gode råd om sundhed. 

Tilmeld dig her.