Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Publiceret d. 22. maj 2026

Har du lige deltaget i et motionsløb - eller bare været på en helt almindelig løbetur? Her får du Gitte Bluhme Riecks gode råd til, hvordan du bedst restituerer. Hun er fysioterapeut på Regionshospitalet Silkeborg. 

Når du kommer hjem fra din løbetur, er det en god idé at restituere. Det betyder ikke, at du bare skal smide dig på sofaen, og så er alt godt.  

Det kan nemlig være en rigtig god idé at få nedvarmet igen - særligt hvis du har løbet intervaltræning, hvor musklerne er i iltmangel. Du kan enten lunte eller gå. Det kan også være behageligt at strække ud, når du er færdig med løbeturen. 

For at forebygge skader er det også en fordel, hvis du lægger to til tre træninger ind i løbet af en uge, hvor du laver styrketræningsøvelser. Formålet er at styrke de områder, som også bruges, når du løber en tur. 

Fokus på kosten

Når du kommer hjem fra en løbetur, anbefaler fysioterapeut Gitte Bluhme Rieck, at du spiser mad med proteiner og kulhydrater. 

Proteinerne hjælper med muskelopbygning. 

Kulhydraterne fylder depoterne op igen, efter du har tømt dem på din løbetur. 

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet