Artiklen er udgivet d. 1. februar 2023

Læge Julie Juul Jørgensen fra Kvindeklinikken på Regionshospitalet Viborg forklarer, hvad der er op og ned.

  • PCOS er en farlig lidelse
    Fup. PCOS kan gøre det sværere at blive gravid, og det kan være irriterende at have meget akne eller kraftig kropsbehåring. Men det er ikke farligt.

  • Man kan ikke få børn, hvis man har PCOS
    Fup. Hvis man har svært ved at blive naturligt gravid, kan man blive henvist til en fertilitetsklinik og få hjælp til at blive gravid.

  • Alle kvinder med PCOS er overvægtige
    Fup. Du kan godt have PCOS, selvom du er normalvægtig.

  • PCOS påvirker udseendet resten af livet
    Fup. Man kan slippe af med både overvægt, akne og uønsket hårvækst. Ofte bliver symptomerne mildere med alderen blandt andet på grund af den ændrede hormonbalance i kroppen igennem livet.

  • En usund livsstil kan give PCOS
    Fup. Man er disponeret for PCOS i forvejen. Usunde kost- og motionsvaner kan booste lidelsen, men du får ikke lige pludselig PCOS, fordi du lever usundt.

  • PCOS kan kun behandles medicinsk
    Fup. Sund kost og motion har en gavnlig effektivt, og man kan derfor selv gøre meget.

  • P-piller er den eneste medicin, der virker mod PCOS
    Fup. P-piller er typisk den første behandling, man vil prøve. Andre muligheder er blandt andet diabetesmedicin (Metformin). 

  • PCO og PCOS er to forskellige tilstande
    Fakta. PCO (Poly Cystiske Ovarier) er en tilstand, hvor kvinden har mange æggeblærer i æggestokkene. PCO er meget almindeligt og findes hos 20-25 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder og især hos helt unge kvinder.

    PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom) er forbundet med produktion af for meget mandligt kønshormon fra æggestokkene. Diagnosen kræver, at man har mindst 2 af disse 3 symptomer:

    - Én eller begge æggestokke skal være polycystiske (PCO).

    - Menstruationsforstyrrelser – typisk ingen eller få menstruationer.

    - Tegn på overproduktion af mandligt kønshormon, fx øget hårvækst i ansigtet og/eller på kroppen.

Flere artikler om samme emne

Læge: Her er er symptomerne på PCOS

Polycyklisk ovariesyndrom er en udbredt kvindesygdom. Arvelighed og livsstil spiller ind, og du kan selv gøre meget og få hjælp til at slippe af med PCOS.

Læs mere om sygdommen: Værd at vide om udbredt hormonforstyrrelse hos kvinder

Sådan håndterer du den hormonelle forstyrrelse

Du kan selv gøre meget for at undgå generne fra PCOS – eventuelt kombineret med medicinsk behandling.

Her er lægens gode råd: Du kan selv gøre meget for at undgå generne fra PCOS

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid framelde dig igen.