Undersøgelse for PTSD

Hvis du har symptomer på PTSD, skal du i første omgang søge hjælp ved egen læge. Først herefter kan man sende en henvisning til psykiatrien.

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til en psykiatrisk afdeling i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller læge i rusmiddelcentret i kommunen kan også henvise til psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Hvis du bliver henvist til psykiatrien, vil din henvisning blive vurderet i Psykiatriens Centrale Visitation. Her ser man på, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling på en psykiatrisk afdeling i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post (e-boks).

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Psykisk belastning af livstruende og katastrofeagtig karakter

Der kan godt gå noget tid, inden man får stillet diagnosen PTSD. Mange med PTSD opsøger nemlig deres læge for at blive behandlet for noget helt andet. Det kan fx være angst, manglende arbejdsevne, hjertebanken eller mavesmerter.

I første omgang er det ikke sikkert, at hverken den PTSD-ramte eller lægen kobler symptomerne til den traumatiske begivenhed. Især ikke, hvis det er mange år siden, traumet fandt sted.

Desuden skal den psykiske belastning, som man har været udsat for, være af livstruende karakter for at der kan være tale om PTSD.

Samtaler og undersøgelser

Diagnosen bliver stillet på baggrund af samtaler, diagnostiske interviews og fysiske undersøgelser. 

De fysiske undersøgelser kan være blodprøver, scanninger m.m.

Under interviewet vil din behandler vurdere dine symptomer - hvor svære de er, og hvor længe du har haft dem. Behandleren vil også spørge, om du har fysiske eller psykiske traumer eller psykiske sygdomme. Det kan fx være angst, depression, tvangstanker eller tvangshandlinger.

Dine nærmeste pårørende har mulighed for at deltage. De kan bidrage med vigtige oplysninger om dig.

Depression

Mange med PTSD får en depression. Med depressionen følger skyldfølelse og skam. Ens selvværd er lavt, og man tænker negativt om sig selv.

Mange får en moderat depression. Andre rammes i svær grad. Ofte vil man også have selvmordstanker.

Depressionen kan få en til at isolere sig. Herved bliver det endnu sværere at slås mod sygdommen.

Kan ikke genkende sig selv

Man kan – på grund af sine symptomer - have en oplevelse af, at man ikke længere har kontrol over sig selv. Man kan måske ikke længere genkende den person, man plejede at være. Troen på, at man kan få en normal hverdag, forsvinder, og man isolerer sig.

Forandringer i personligheden

Man kan opleve, at ens personlighed forandrer sig, efter sygdommen er brudt ud. Det kan blandt andet komme til udtryk som øget angst.

Nogle gange kan angsten være svær at kontrollere, fx i sociale situationer. Det kan føre til vredesudbrud, som for ens nærmeste kan virke meget umotiverede og upassende.

Det kan derfor blive vanskeligt at være sammen med andre, og man kan have svært ved at gøre det, man plejede at holde af.

Kropslige symptomer

Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen. Det kan have store konsekvenser. Man kan fx opleve hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær og smerter fra kroppen. Man kan også have seksuelle problemer. Derudover er der øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og gigtsygdomme.

De mange symptomer fra kroppen, kan være vanskelige at diagnosticere. Derfor vil man ofte gå til mange undersøgelser hos egen læge og eventuelt speciallæger.

Rusmidler

En del med PTSD har et skadeligt forbrug af rusmidler, især alkohol eller angstdæmpende medicin. Det kan gøre behandlingen svær, da ens evne til at løse problemer bliver meget dårligere, når man har et skadeligt forbrug af rusmidler.