Ofte stillede spørgsmål
I perioden fra 1. oktober 2025 frem til 20. december 2025 kan du gratis få vaccination mod covid-19 og influenza, hvis du er i Sundhedsstyrelsens målgruppe for vaccination.
Hvis du over 65 år vil du i løbet af september 2025 modtage en invitation til vaccination i din e-boks eller via almindelig post (hvis du er fritaget digital post).
Invitation sker i denne rækkefølge:
Borgere over 85 år: Fra 10. september
Borgere mellem 75 og 84 år: 17.-18. september
Borgere mellem 65 og 74 år: 24.-26. september
Hvis du er under 65 år og i målgruppen fx pga. en kronisk sygdom vil du ikke modtage en invitation, men skal selv booke en tid til vaccination.
For booking af tid, se afsnittet "Hvordan bestiller jeg tid til vaccination?"
Du kan bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk (med MitID).
Borgere under 65 år, som er i målgruppen for vaccination, kan fra den 29. september 2025 booke tid til vaccination via en tro-og loveerklæring på www.vacciner.dk.
Når du har logget ind på www.vacciner.dk med MitID skal du trykke på den grønne knap: 'Er jeg i målgruppe for vaccination'. Herefter udfyldes tro- og loveerklæringen, og der kan bookes tid.
Hvis du har problemer med at booke tid, f.eks. fordi du ikke har MitID, kan du få hjælp hos Bookingsupport på tlf. 7023 2415 (åbner d. 10. september 2025).
Åbningstiden er alle hverdage kl. 8.30 – 15.30.
Som udgangspunkt – og især i starten af vaccinationssæson – er det ikke muligt at bliver vaccineret uden tidsbestilling.
Senere på sæsonen vil der formentligt blive åbnet op for vaccination uden tidsbestilling (drop-in).
Muligheden for ’drop-in’ vil fremgå af Danmarkskortet under hvert enkelt vaccinatinssted.
Link til Danmarkskortet hos Sundhedsstyrelsen.
Ved drop-in vaccination skal du være opmærksom på, at der kan forekomme kø og ventetid.
I år anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke vaccination mod covid hos raske gravide.
Sundhedsstyrelsen anbefaler dog fortsat at gravide, uanset trimester, der har en tilstand eller kronisk sygdomme, der udgør en risiko for alvorlig sygdom ved covid-19, at blive vaccineret på linje med andre personer under 65 år.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat vaccination mod influenza hos raske gravide i 2. og 3. trimester.
Gravide i 1. trimester anbefales kun vaccination mod influenza, hvis en læge har vurderet, at du er i risiko for et alvorligt forløb med influenza/covid.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du se en oversigt over, hvem der anbefales at lade sig vaccinere.
Du kan booke tid til vaccination mod influenza og covid på www.vacciner.dk
Influenza
Forældre til børn (1-14 år) og unge (15-17 år) kan booke tid til influenzavaccination via en tro og love erklæring på www.vacciner.dk fra den 29. september 2025.
Det er ikke muligt at få sit barn vaccineret på apoteket eller ved egen læge.
Børn i alderen 6 mdr-12 mdr i risiko skal visiteres via speciallæge i pædiatri (børnelæge).
Følgende børn og unge med kronisk sygdom er i målgruppen for en influenza-vaccination:
- Børn og unge med kroniske lungesygdomme.
- Børn og unge med medfødte hjertesygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjetblodtryk).
- Børn og unge med diabetes (sukkersyge).
- Børn og unge med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer medimmunglobulinmangel, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling medkemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling.
- Børn og unge med påvirket vejrtrækning på grund af nedsat muskelkraft.
- Børn og unge med alvorlig, kronisk lever- eller nyresygdom.
- Børn og unge med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden medfører, at influenza udgøren alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig gigt-eller bindevævssygdom, alvorligneurologisk sygdom, korttarmssyndrom eller medfødte stofskiftesygdomme.
- Børn og unge med svær overvægt.
- Børn og unge i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, der er i øget risiko for et alvorlig forløb med influenza.
Bemærk at sårbare børn mellem 6 mdr og 8 år, der ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal have to stik mod influenza. Andet stik skal gives tidligst 28 dage efter første stik.
Er du tvivl om hvorvidt dit barn er i målgruppen, kan du kontakte barnets praktiserende læge, barnets afdeling på sygehuset eller bookingssupporten på telefon på 7023 2415 (åbner d. 10. september 2025). Åbningstiden er alle hverdage kl. 8.30 – 15.30.
Covid-19
Børn og unge får kun meget sjældent et alvorligt forløb med covid-19 og vaccination beskytter kun i begrænset omfang mod at smitte andre. Raske børn og unge tilbydes ikke vaccination mod Covid-19, ej heller som led i beskyttelse af andre sårbare i husstanden, idet smitten kun ganske kortvarigt nedsættes efter vaccination.
Covid-19 vaccination af børn og unge under 18 år kan kun ske efter en lægefaglig vurdering af en speciallæge i pædiatri (børnelæge). Børn i målgruppen for en covid-19 vaccination vil derfor være tilknyttet en børneafdeling. Hvis dit barn er i målgruppen for covid-vaccination, vil du blive kontaktet af barnets afdeling med henblik på nærmere aftale om covid-vaccination af dit barn.
Vaccination af børn i alderen 6 mdr-11 år vil foregå efter aftale i Børn og Unge, AUH.
Børn og unge over 12 år kan vaccineres i et regionalt vaccinationscenter efter modtagelse af skriftlig besked om at barnet er visiteret til vaccination mod covid-19. Tidsbestilling vil være på www.vacciner.dk
Er dit barn også i målgruppen for en influenza-vaccination, vil barnet blive tilbudt influenza-vaccination sammen med covid-vaccinationen.
På www.vacciner.dk er der muligt at bestille tid til andre end dig selv via en ’digital fuldmagt’/’booke tid på vegne af’.
Dette gøres ved at trykke på dit eget navn, og derefter vælge navnet på den, du skal bestille tid for.
Den du skal bestille tid på vegne af, skal dog på www.borger.dk på forhånd have registreret, at der på vacciner.dk må bookes via fuldmagt.
Der er et regionalt vaccinationscenter i hver kommune i Region Midtjylland.
Som suppelement til de regionale vaccinationscentre er der indgået aftale med Danske Lægers Vaccinations Service, der har oprettet vaccinationssteder geografisk fordelt i regionen.
Se hvor du kan blive vaccineret og hvornår de enkelte vaccinesteder holder åbent på Danmarkskortet.
Det er ikke muligt, som en del af Sundhedsstyrelsens vaccinationsprogram, at få vaccination mod covid-19 og influenza hos praktiserende læger.
Se hvor du kan blive vaccineret og hvornår de enkelte vaccinesteder holder åbent på Danmarkskortet.
Det er ikke muligt, som en del af Sundhedsstyrelsens vaccinationsprogram, at få vaccination mod covid-19 og influenza på et apotek.
Se hvor du kan blive vaccineret og hvornår de enkelte vaccinesteder holder åbent på Danmarkskortet.
Tilbuddet om vaccination i hjemmet er kun for de borgere, der ikke kan forlade deres hjem, eller som har brug for liggende transport for at komme til et vaccinationscenter.
Hvis man kan blive kørt af pårørende, tage offentlige transportmidler, flex-trafik eller lignende eller er visiteret til handicapkørsel, så er man ikke i målgruppen for vaccination i hjemmet.
Der er altså forskel på, om det er vanskeligt at komme til vaccinationsstedet eller om det er umuligt at komme ud af hjemmet.
Hvis du mener at du er i målgruppen for vaccination i eget hjem kan du kontakte Bookingsupport på tlf. 7023 2415 (åbner d. 10. september 2025).
Åbningstiden er alle hverdage kl. 8.30 – 15.30.
Hvis du har feber på 38 grader eller derover eller har en akut alvorlig infektion som fx lungebetændelse, skal vaccinationen udskydes.
Du kan godt blive vaccineret, hvis du fx blot har let temperaturstigning eller lette infektionersom fx forkølelse.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret, også selvom du tidligere har været smittet og tidligere er vaccineret. På den måde passer du bedst på dig selv.
Har du eller har du haft covid-19, bør du vente én måned, før du bliver vaccineret.
Generelt er risikoen for alvorlige allergiske reaktioner ved vaccination mod influenza og covid-19 yderst sjældne. Der ses kun omkring 1-2 reaktioner pr. 1 million givne doser.
De få allergiske reaktioner der forekommer efter vaccination kan skyldes allergi overfor vaccinens indholdsstoffer, og sjældnere allergi overfor selve det virksomme stof. De fleste indholdsstoffer er dog til stede i så små mængder i vaccinerne, at de ikke udløser allergi og man har derfor i de senere år ændret anbefalingerne.
Allergi overfor æg
Med de vacciner, vi bruger i dag, er der ikke øget risiko for allergiske reaktioner ved influenzavaccination, hvis du er allergisk overfor æg, uanset hvor svær reaktionen på æg har været.
Hvis du har allergi overfor æg, uanset sværhedsgrad, kan du derfor blive vaccineret på vaccinationssteder uden særlige forholdsregler.
Allergi overfor andre indholdsstoffer
Allergi overfor andre indholdsstoffer såsom neomycin, gentamicin og formaldehyd er meget sjældne. Allergi overfor disse stoffer er typisk kontaktallergi, hvor der kommer lokaliseret eksem ved hudkontakt med f.eks. neomycin. Denne type allergi kan aldrig give anafylaksi.
Kontaktallergi giver derfor ikke øget risiko for en alvorlig allergisk straksreaktion på en vaccine, som kunne indeholde spor af de pågældende ind-holdsstoffer.
Hvis du har kontaktallergi overfor neomycin, gentamicin eller formaldehyd, kan du derfor blive vaccineret på vaccinationssteder uden særlige forholdsregler.
Hvem skal vaccineres ved et almindeligt vaccinationssted?
Hvis du har følgende tilstande, skal du ikke vaccineres under særligt opsyn, men kan blive vaccineret på et almindeligt vaccinationssted:
- Høfeber
- Penicillinallergi
- Fødevareallergi inkl. æg
- Allergi over for indholdsstoffer som neomycin, gentamin og formaldehyd
- Reaktion på allergivacciner
Hvem kan henvises til vurdering/vaccination på allergiklinik?
- Hvis du tidligere har haft alvorlige straksreaktioner på en vaccine, dvs. påvirket vejrtrækning og/eller kredsløb eller symptomer, som var behandlingskrævende og/eller medførte indlæggelse umiddelbart efter vaccination, kan du blive kan blive vaccineret under særlig opsyn på lungemedicinsk afdeling, AUH.
- Hvis du har allergi overfor macrogol=Polyethylenglycol=PEG, som er et indholdsstof i covid-19 mRNA vaccinerne, kan du blive kan blive vaccineret under særlig opsyn på lungemedicinsk afdeling, AUH.
Hvis du mener, at du er i målgruppen for vaccination under særlig opsyn, kan du kontakte Bookingsupport på tlf. 7023 2415 (åbner d. 10. september 2025). Åbningstiden er alle hverdage kl. 8.30 – 15.30.
Er du ikke i målgruppen for vaccination, men ønsker en vaccination mod influenza og/eller covid, kan du kontakte et privat vaccinationsfirma eller det lokale, private apotek.