Du modtager en sms, når din medicin er klar i udleveringsboksen. I sms'en står, hvor boksen er placeret.
Når du henter medicinen i boksen, skal du bruge:
- koden fra SMS'en.
- de sidste fire cifre i dit/patientens CPR-nummer.
- køletaske og køleelementer til turen hjem, hvis din medicin skal være på køl.
Læs mere på www.medicinboks.rm.dk.
Hvis du er godkendt til at få vederlagsfri medicin (medicin uden betaling), skal du bestille medicinen gennem Regionsapoteket Midtjylland.
Se, hvordan du bestiller på www.medicin.rm.dk.
Vær især opmærksom på:
- Recepten på vederlagsfri medicin får du her på hospitalsafdelingen.
- Bestil gerne 30 dage, før du ønsker at hente medicinen.
I særlige tilfælde kan din hospitalsafdeling godkende dig til at få vederlagsfri medicin (uden betaling) leveret direkte til en adresse.
På www.medicin.rm.dk kan du både se, hvordan du bestiller og modtager medicinen.
Vær især opmærksom på, at:
- der skal være en person til at tage imod medicinen, ellers bliver den ikke afleveret.
- medicinen bliver altid leveret mellem kl. 8 og 16.
- medicinen leveres på en fast ugedag alt efter dit postnummer.
Husk altid at opbevare medicinen i original indpakning og utilgængeligt for børn.
Læs mere om, hvordan du opbevarer medicinen korrekt på www.opbevar-medicin.rm.dk. Fx hvordan du opbevarer medicin, der skal opbevares køligt.
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Undersøgelsen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
Direkte link til denne side: www.sundhed.rm.dk/669165
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.