Specifikke blokke om risici og bivirkninger - bughule og spiserør
Risici og bivirkninger
Nogle patienter generes af trykken under ribbenene eller stikkende ubehag i skulderen. Generne kan afhjælpes med smertestillende medicin. Smerterne forsvinder almindeligvis i løbet af få dage.
Stor risiko for manglende evne til at kaste op (50 %)
Risiko for manglende evne til at bøvse (10 %)
Stor risiko for øget oppustethed/luft i tarme (25 %)
Risiko for synkebesvær ud over 3 måneder (10 %)
Meget lille risiko for, at det er nødvendigt at fjerne milten
Der kan opstå en brist i syningen mellem mavesæk og spiserør, så der kan sive vand og mad ud i brysthulen. Det medfører som regel en længerevarende indlæggelse.
I sjældne tilfælde kan omkringliggende organer blive beskadiget. Det kan være blære, urinveje, tarm eller blodkar.
Skaden vil, så vidt det er muligt, blive behandlet under samme operation. Det kan dog blive nødvendigt at ændre operationen til en åben operation, også kaldet et ”bikinisnit”, som er et tværsnit i bugvæggen lige over hårgrænsen ved kønsbenet.
I meget sjældne tilfælde opdages komplikationen først efter operationen.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.sundhed.rm.dk/1012716
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.