Fysisk aktivitet – hvad og hvorfor

Fysisk aktivitet kan være alt fra hverdagsaktiviteter til træning, og eksempler kan være en gåtur, havearbejde, cykling som transport, at tage trappen, deltage i idræt eller lave øvelser der styrker dine muskler.

Når du får kræft og skal leve med eller efter sygdommen vil du ofte opleve at muskelstyrken og din kondition forsvinder hurtigere end ved almindelig aldring, hvilket øger risikoen for at du fremover fysisk kan klare mindre. Fysisk aktivitet med fokus på både konditions- og styrketræning under og efter kræftbehandlingen kan øge både din fysiske funktion, din mentale sundhed, sociale trivsel, hukommelse og koncentration og give dig mere energi samt øge din livskvalitet. Fysisk aktivitet kan dermed fremme den generelle sundhed og indgå i forebyggelse og behandling af nogle af de mest almindelige befolkningssygdomme (bl.a. flere kræftformer, hjertekarsygdomme, knogleskørhed og type 2-diabetes).

Sådan kommer du i gang

Du skal ikke være bekymret for at være fysisk aktiv, det er godt at få pulsen op, og at blive forpustet. Det kan være en fordel at starte langsomt op og huske at muskelsmerter og ømhed er naturlige, især hvis du ikke har bevæget dig længe.

For nogle kan det være svært at komme i gang, fordi trætheden kan føles overvældende. En hjælp kan være at sætte dig et overkommeligt mål og gå efter de lette sejre, som at stå af bussen et par stoppesteder tidligere og gå i stedet. Sæt gerne fysisk aktivitet i kalenderen eller gør det til en social aktivitet sammen med andre. Vælg aktiviteter der gør dig glad, og husk at rose dig selv.

Du bør dog undgå motion og træning, hvis du har feber eller føler dig utilpas.

Hvis du har kræft i knogler eller hjerne, kan du snakke med din læge eller en anden kvalificeret sundhedsprofessionel, inden du går i gang.

Læs vejledning fra Danish BME Hub om at være fysisk aktiv, når du har kræft i knoglerne.

Hvis du er i tvivl, kan du søge hjælp fra:

  • Din behandlende afdeling, hvis du aktuelt er i behandling.
  • Fra dit kommunale kræftrehabiliteringstilbud. Find det på sundhed.dk.
  • Hos din praktiserende læge eller en fysioterapeut.

Video: Kræft og træning

Mød Henriette og hør om hendes erfaringer med at træne under og efter sit behandlingsforløb. Hvad får man ud af det, hvornår er det svært, og hvad tager man med sig? (5 minutter)

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Hvor meget skal man træne?

Hvis du ikke har været fysisk aktiv længe, er det fint at starte i det små. Det kan være en daglig gåtur eller nogle af de foreslåede øvelser. Er du allerede aktiv de fleste dage, så bliv endelig ved med at bevæge dig.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for fysisk aktivitet og stillesiddende tid og disse anbefalinger gælder også for dig, der har eller har haft kræft.

Anbefalingerne for fysisk aktivitet er delt op i for ”voksne: 18-64 år” og ”ældre: +65 år” og nedenstående gør sig gældende for begge:

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag (moderat til høj intensitet, så du bliver let forpustet og en gang i mellem forpustet)
  • Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen (aktiviteterne kan indgå som del af de 30 minutters fysiske aktivitet)
  • Begræns den tid, du sidder stille (skab variation mellem den tid, du sidder stille, og den tid, du er fysisk aktiv)

Særligt for de ældres anbefaling for fysisk aktivitet gælder:

  • Træn din balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen (balancetræning og udstrækningsøvelser kan indgå som del af de 30 minutters daglige fysiske aktivitet)

Generelt opnås større effekt ved træning af større mængde og med højere intensiteter, men det er vigtigt at huske, at lidt er bedre end ingenting, og det er aldrig for sent at komme i gang.

Inspiration til fysiske aktiviteter

I videoerne herunder er inspiration til at komme i gang med fysisk aktivitet. Er du allerede fysisk aktiv de fleste dage, så bliv ved med at bevæge dig.

Video: Siddende og stående

  • Øvelser siddende på stol, sengekant eller sofa.
  • Stående og gående øvelser

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Video: Gående eller løbende

  • Intervalgang
  • Intervalgang og -løb

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Fysisk aktivitet ved kræftrehabilitering

I alle landets kommuner er der tilbud til dig, der har eller har haft kræft. Tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune, men ofte er der fokus på fysisk aktivitet, samvær og støtte. Fælles for tilbuddene er, at der er plads til alle uanset køn, alder, diagnose og fysisk formåen. Langt de fleste tilbud starter med en afklarende samtale, hvor du sammen med fx en fysioterapeut, sygeplejerske eller anden sundhedsprofessionel, finder ud af, hvilke behov du har, og hvordan du kan få hjælp på bedst mulig vis.

Find links til tilbud i din kommune på sundhed.dk.

Genoptræning og rehabilitering

Patient sidder på træningsredskab med træner ved siden af.

Hvis du har brug for fysisk genoptræning, så tal med den læge - hvor du går til behandling eller til opfølgning - om du kan få en genoptræningsplan. En genoptræningsplan er en henvisning til din kommune, som har forskellige muligheder, fx samarbejde med en fysioterapeut, der kan støtte, motivere og hjælpe dig med træningen og eventuelt lave et øvelsesprogram til dig. Det kan også være at du har brug for individuel kontakt til en fysioterapeut grundet arvæv.