Kommunikation, roller og pårørende

Når sygdom rammer, kan nogen opleve at det bliver vanskeligt at tale åbent og ærligt sammen i familien. Det kan være, at man ønsker at passe på hinanden. Det kan gøre at det bliver svært at få udtrykt tanker og følelser. Ofte fordi man ikke ønsker at såre eller belaste hinanden yderligere.

Det kan betyde at man kommer til at tage misforstået hensyn til hinanden, som gør at man ikke får talt om det, der er vigtigt. Ofte kan man som familie ende med at undlade at sætte ord på svære tanker og følelser. Dette kan resultere i at der opstår en afstand, som kan give psykisk smerte og en oplevelse af ensomhed.

Dit forhold til venner, bekendte og kolleger kan blive påvirket i dit kræftforløb. Det kan skyldes, at din omgangskreds kan være usikker på, hvad de skal sige, og er bange for at sige noget forkert. Ofte ved de ikke, hvordan de bedst kan støtte.

Mange med kræft kan af forskellige årsager have svært ved at udtrykke, hvad de har brug for, og hvad de gerne vil have hjælp til af deres netværk.

Rollerne i familien kan blive forandret i forbindelse med sygdom. Som kræftsyg får du en rolle som patient samtidig med, at du er ægtefælle, forælder, ven og/eller kollega. Det kan være vanskeligt at udfylde rollerne som du ønsker og er vant til, hvis du er belastet af din sygdom

Senere i forløbet kan du opleve at blive fastholdt i patientrollen, selv om du har brug for at komme tilbage til en vis normalitet.

Dine tætteste pårørende kan også opleve at blive udmattet over tid, fordi de kan få en    rollen som omsorgsperson og være den, der primært har kontakten til den øvrige familie og venner.

Det kan for nogle pårørende være svært at se, at de også er belastet af sygdommen og derfor også har behov for at tage vare på sig selv og få omsorg fra andre

I situationer med krise er det naturligt at der opstår forandrede roller i familien og der kan være modsatrettede følelser, forbundet hermed. Det kan være vigtigt at få talt om forventninger til hinanden i de nye roller for at undgå følelsen af ensomhed og distancering til hinanden.

• Vær ikke bange for at spørge, hvad den anden har brug for, hvis du er i tvivl.
• Vær ærlig om de svære ting. Ofte er forestillingerne værre end virkeligheden. Det kan aflaste at få sat ord på ens tanker og få lavet konkrete aftaler.
• Tål et nej og en afvisning. Spørg igen.
• Når vi rammes af sygdom som patient og som pårørende, ved vi ikke altid, hvad vi har brug for, så er det rart at blive tilbudt konkrete forslag.
• Hold pauser fra sygdommen og giv hinanden åndehuller.
• Sig fra og sæt grænser.