Flere typer kolesterol

Kolesterol består af flere undertyper af fedtstoffer i blodet. De vigtigste er LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid.

Tidligere blev LDL- og HDL-kolesterol ofte omtalt som henholdsvis det lede og det herlige kolesterol. Undersøgelser har dog vist, at et højt niveau af HDL-kolesterol ikke nødvendigvis nedsætter risikoen for hjertekarsygdom, men det kan betragtes som markør for ens livsstil.  

Der findes behandlingsmål for LDL-kolesterol, fordi sænkning af LDL-kolesterol har vist sig at kunne nedsætte risikoen for hjertekarsygdom.

Triglycerid er et fedtstof i blodet, der er under stor indflydelse af den daglige levevis. For meget alkohol, sukker og mættet fedt i kosten kan resultere i forhøjet triglycerid.

Lp(a) er specielle kolesterolholdige partikler af LDL-typen, som er arveligt bestemt. Personer, som er disponeret for et højt niveau, har øget risiko for hjertekarsygdom.

Det kan du selv gøre for at have et sundt kolesteroltal

Sygeplejerske og Ph.d.-studerende Berit Storgaard Hedegaard fra Klinik for Hjertesygdomme har en række råd om kolesterol-fornuftig levevis.

• Kost Følg de generelle kostråd og spis sundt og varieret. Begræns dit sukkerindtag – også flydende sukker i form af sodavand, saftevand og juice. Undgå mættet fedt. Spis mindre kød fra firbenede dyr og mere fisk – gerne fede fisk som laks, makrel og sild. Spis gerne usaltede nødder hver dag. Spar på saltet. 
  
  
• Motion: Bevæg dig mindst 30 minutter om dagen, hvor du får pulsen op. Børn anbefales mindst en times daglig motion.
  
  
• Alkohol: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Nogle patienter med tendens til forhøjet triglycerid tåler slet ikke alkohol.
  
  
• Rygning: Undlad at ryge.
  
  
• Vægt: Bevar din normalvægt.
  
  
• Sov godt Få tilstrækkeligt med søvn og undgå stress.
  
  
• Særlige diæter: Kure og diæter som ’low carb high fat’ kan give forhøjet kolesterol. ’Bodybuilder-kost’ med 18-20 æg om dagen, kan vi også kun advare imod. Alt med måde! Nogle kolesterolpatienter undgår grapejuice, indmad og skaldyr, men det er der ingen grund til, så længe det indgår i en sund og varieret kost.
  
  Personer med arveligt forhøjet kolesterol skal dog tage særlige forholdsregler og tilbydes diætistvejledning og -behandling.
  
  
• Kosttilskud: Fiskeoliekapsler, loppefrøskaller og hvidløg har hos nogle en gunstig virkning på kolesteroltallet.
  
  Røde gærris er naturlige statiner, som kan have god effekt på forhøjet kolesterol, men også kan have statinernes bivirkninger. Det er vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager kosttilskud, da det kan påvirke din øvrige behandling og risikoen for bivirkninger.
  
  Der findes ingen dokumentation på, at kosttilskud reducerer sygelighed og dødelighed.
  
  
• Sund levevis er ikke altid nok: Vær opmærksom på, at en sund livsstil ikke alene kan kurere tilstande som arveligt forhøjet kolesterol – der skal medicinsk behandling til.

Tjek din slægtshistorie for tidlige hjertedødsfald

Det er nemt og hurtigt at blive undersøgt for forhøjet kolesterol.

Selvom du spiser sundt, motionerer flittigt og holder vægten, kan det være klogt at få tjekket dit kolesteroltal:

– Hvis du har slægtninge med hjertekarsygdomme eller forhøjet kolesterol, eller dine bedsteforældre døde af blodpropper, inden de blev 55 år, så er det bare med at komme afsted, siger overlæge Ib Christian Klausen og sygeplejerske Berit Storgaard Hedegaard fra Klinik for Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg.

Deres opfordring skyldes, at tusindvis af danskere lider af arveligt forhøjet kolesterol. Mange af dem ved det ikke og opdager det først, når de får forsnævringer i hjertets pulsårer eller andre alvorlige hjertekarsygdomme.

Børn med forhøjet kolesterol

Det er både nemt og billigt at finde og behandle patienter med arveligt forhøjet kolesterol. Men patienterne bliver ikke fundet systematisk. Derfor er det vigtigt selv at være opmærksom på familiehistorikken.

– Hvis arveligt forhøjet kolesterol bliver opdaget tidligt, kan man komme i behandling og forebygge alvorlig sygdom og tidlig død, forklarer overlægen og sygeplejersken og indskærper, at det også gælder for børn i familier med arveligt forhøjet kolesterol.

Patienter med arveligt forhøjet kolesterol vil typisk blive henvist til en specialklinik.

En blodprøve hos lægen

Hvis du er sund og rask, og der ikke er tegn på forhøjet kolesterol i din slægtshistorie, vil det typisk være en samlet vurdering på forskellige risikofaktorer, der afgør, om dit kolesteroltal bør tjekkes. Det kan f.eks. være højt blodtryk, overvægt og rygning, som kan få lægen til at hale prøveudstyret frem.

Personer med diabetes og hjertekarsygdomme bør regelmæssigt få tjekket kolesteroltallet hos lægen. Ligesom alle andre der allerede er i kolesterolsænkende behandling.

En kolesterolmåling foregår ved en simpel blodprøve, og svaret får man næsten med det samme.

Medicin eller ej?

Omkring en halv million danskere bliver behandlet mod forhøjet kolesterol. Der er mange myter om nødvendigheden af kolesterolmedicin. Her er en stribe fakta:

• Du skal have medicin, hvis du har arveligt forhøjet kolesterol og/eller hjertekarsygdom.
  
  
• Du skal sandsynligvis have medicin, hvis du har diabetes eller alvorlige nyresygdomme.
  
  
• Forhøjet kolesterol kan skyldes andre sygdomme, som bør udredes først.
  
  
• Hvis du har forhøjet kolesterol og i øvrigt er rask, skal beslutningen om medicin eller ej tages med udgangspunkt i din i det samlede billede af risikofaktorer.
  
  
• Din praktiserende læge kan bl.a. bruge et særligt SCORE-skema med faktorer som køn, alder, blodtryk, kolesteroltal og rygning til at vurdere din risiko for hjertekarsygdom og død.   
  
  
• Statiner er de mest brugte lægemidler mod forhøjet kolesterol. Det er sjældent, at patienter ikke kan tåle statiner, men doseringen skal tilpasses personen og reguleres efter, om man f.eks. får andre former for medicin.
  
  
• Behandlingen koster cirka 25 øre om dagen og er på den lange bane afgørende for både livslængde og sygdomsrisiko. Kolesteroltallet angives i millimol per liter blod. For hver millimol, man nedsætter LDL-kolesterolet i blodet, nedsættes risikoen for at dø af hjertekarsygdom med 22 procent.
  
  
• Der forskes hele tiden i nye typer kolesterol-medicin. Blandt de seneste gennembrud er udviklingen af et medikament mod det særlige kolesterol Lp(a), som er arveligt og øger risikoen for blodpropper og andre alvorlige hjertekarsygdomme hos cirka 20 procent af befolkningen.