Psykolog om bipolar lidelse: Fra brændende ild til kold aske

Udgivet d. 25. april 2022

I de løftede faser kører kroppen og hjernen derudaf , selvfølelsen er markant øget og de normale hæmninger er væk. I de depressive perioder er tempoet langsomt, tankerne triste og tilværelsen tæt på ubærlig. Det er voldsomt belastende, når humøret og energiniveauet veksler mellem de to yderpoler, som kendetegner en bipolar lidelse.

- Når man har bipolar lidelse, svinger man typisk mellem maniske/hypomane episoder og depressive episoder. Manien eller hypomanien er som et stort brændende bål, og depressionen er som asken. Denne billedlige beskrivelse af de alvorlige og ekstreme svingninger i stemningsleje og energiniveau kan mange med bipolar lidelse nikke genkendende til, fortæller specialpsykolog Krista Straarup fra Klinik for bipolar sygdom, Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Samspil mellem gener og forskellige stressfaktorer

1-2% af befolkningen er påvirket af bipolar lidelse, der rammer kvinder og mænd lige hyppigt. Hos de fleste viser lidelsen sig første gang i teenageårene eller tidlig voksenalder.

- Vi ved ikke præcist, hvorfor man udvikler bipolar lidelse. Genetiske forhold spiller en afgørende rolle. Sygdommen er ikke direkte arvelig, men man kan arven en sårbarhed for at udvikle sygdommen. Hvis der er bipolar lidelse i den nærmeste familie, har man øget risiko for at udvikle sygdommen, fortæller Krista Straarup.

Forstyrrelser i døgnrytmen og forskellige stressfaktorer kan spille ind på sygdommens udvikling og forløb.

Forskellige former for stress, rusmidler og større livsbegivenheder som fx forelskelse, nederlag eller tab kan udløse lidelsen, og hos kvinder kan hormonelle forandringer, i forbindelse med fx graviditet og fødsel, fremkalde sygdommen.

En del mennesker med en bipolar lidelse har desuden andre psykiske lidelser, især forskellige former for angst, misbrug eller ADHD/ADD.

Det kaldes comorbiditet og kan være med til forværre bipolar lidelse. Ofte er det nødvendigt at få behandlet de comorbide lidelser i tillæg til bipolar lidelse.

Forskellige sygdomsepisoder

Man skelner mellem forskellige typer af sygdomsepisoder ved bipolar lidelse: Mani, hypomani, depressioner af forskellig sværhedsgrad samt blandingstilstande:

I den maniske episode er man unaturligt opstemt eller voldsomt vred og irritabel. Man er meget aktiv og energisk og sover typisk få timer eller slet ikke. Man tænker og taler hurtig om alle mulige emner, planer og ideer. Man overvurderer sig selv, har ringe dømmekraft og ringe selvkontrol. Det kan give sig udslag i hasarderet og hæmningsløs adfærd som fx vild bilkørsel, stort pengeforbrug eller uhæmmet indtag af rusmidler.

En patient fortæller: Da jeg var manisk første gang, var jeg helt ude af kontrol og følte mig slet ikke syg. Jeg talte uafbrudt, var ekstrem vred og meget opfarende, kørte mentalt med 240 km i timen og var totalt ligeglad med min kone og børn. Jeg sov kun 1-2 timer og var konstant i byen eller løb rundt i skoven, hvor jeg talte med alle mulige, der kom forbi. Jeg købte en motorcykel, som jeg slet ikke havde råd til. Efter en uge fik min kone mig med til min læge, som jeg har meget tillid til, og han fik mig indlagt.

Hypomani er en let form for mani, hvor man har meget mere energi, end man plejer, og oplever at have mere selvtillid, været mere opstemt og mere talende og udadvendt end normalt.

Mange bliver ekstra produktive og sover fx 2-3 timer mindre end sædvanligt. Tilstanden påvirker ikke altid funktionsniveauet, men vil ofte være påfaldende for omgivelserne. En hypomani kan være et forstadie til en mani, men den kan også pludselig eller gradvist slå over i en depressiv tilstand.

En patient fortæller: Da jeg var hypoman, følte jeg mig ovenud lykkelig. Jeg sov kun 6 timer mod normalt 8 timer. Jeg følte mig klogere og skarpere end de andre i gymnasiet. Jeg svævede afsted og flirtede med alle på min vej, hvad jeg ikke plejer at gøre. Jeg skulle hele tiden kommentere lærerens undervisning og rakte ikke hånden op. Jeg gik ud og købte 3 par nye bukser i pink, noget jeg aldrig kunne finde på at købe normalt.

Ved depression i forbindelse med bipolar lidelse er de typiske symptomer nedtrykthed, nedsat energi, øget træthed, nedsat lyst og interesse.

Søvnen og appetitten er ofte forstyrret, ligesom der er vanskeligheder med koncentration og beslutnings-tagning.

Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, ligesom der ofte optræder selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om eller forsøg på selvmord.

Afhængig af antallet af symptomer inddeles depression efter sværhedsgrad i lettere, moderat og svær grad samt svær depression med psykotiske symptomer.

En patient fortæller: Under en depression kan jeg slet ikke tænke. Jeg bevæger mig langsomt, og det er svært at komme op om morgenen. Badet tager dobbelt så lang tid som normalt. Jeg kan ikke glædes over noget og har svært ved at beslutte mig for, hvilket tøj jeg skal tage på. Jeg har mange negative tanker om min egen formåen og bebrejder mig selv for, at jeg ikke bare kan tage mig sammen. Jeg sover meget om dagen og har ikke lyst til at møde andre mennesker.

Blandingstilstande: Her har man både maniske/hypomane og depressive symptomer samtidig - eller oplever hurtige daglige skift.

Inden for timer kan man fx svinge mellem at være meget trist og meget opstemt – og mellem at være sløv og passiv og meget energisk og aktiv.

Kroppen og tankerne kan køre i samme gear eller i hver sin retning, så kroppen fx er udmattet og langsom, mens tankerne drøner afsted, eller kroppen er urolig, mens tankerne er tunge og negative.

Kombinationen af depressive symptomer og øget energi og handlekraft kan være forbundet med en høj selvmordsrisiko.

En patient fortæller: I blandingstilstanden er mine svingninger helt uforudsigelige. Jeg vågner fx klokken 5 om morgenen og er megafrisk og har masser af energi. Løber mig en tur og ringer til en veninde for at lave en aftale om en tur på cafe. Midt på dagen vender det pludselig. Jeg mister al energi og ryger helt ned i kulkælderen. Jeg får angst og mange negative tanker. Er helt handlingslammet og lægger mig i sengen med gardinerne trukket for. Om aftenen vender det igen, og jeg får lyst til at gå i byen og feste til næste dag.

Forskellige forløb

Symptomerne på bipolar lidelse og mønstret i sygdomsforløbet varierer fra person til person – både i forhold til, hvor mange episoder man har, hvor intense de er, og hvor længe de varer.

Der skelnes mellem Bipolar lidelse type 1, hvor der har været maniske perioder og som regel også depressioner og Bipolar lidelse type 2, hvor der ud over depressioner kun har været hypomanier – og aldrig manier – i forløbet.

Mellem sygdomsepisoderne er der som regel neutrale perioder, som kan vare fra uger til år.

En voldsom belastning

- For langt de fleste mennesker med bipolar lidelse er episoderne en voldsom belastning. Det kan være svært at opretholde et normalt socialt liv og passe familieliv, uddannelse eller arbejde. Mange oplever, at deres identitet og selvoplevelse forandrer sig, og forholdet til andre mennesker kan også være meget påvirket af lidelsen. En del oplever kognitive udfordinger, det vil sige problemer med koncentration, hukommelse og initiativ i tiden efter en sygdomsfase. I de sværeste faser af sygdommen kan man også risikere at bringe sit eget eller andres liv og sikkerhed i fare, forklarer Krista Straarup.

Der går i gennemsnit 8-10 år, fra de første symptomer viser sig, til lidelsen bliver diagnosticeret. Reaktionerne på at få diagnosen kan være meget blandede – fra lettelse til sorg, bekymring eller vrede.

Det er vigtigt at behandle en bipolar lidelse – helst så tidligt som muligt.

Behandlingen retter sig både må de akutte sygdomsfaser og mod forebyggelse af nye sygdomsepisoder. Medicin spiller en afgørende rolle og inkluderer typisk forskellige former for stemningsstabiliserende medicin.

Desuden er samtaler og gruppeundervisning (psykoedukation) om sygdommen, og hvordan man lever med den, en central del af behandlingen. I svære akutte tilfælde med mani eller svær depression og blandingstilstand kan indlæggelse være nødvendigt.

- I Klinik for bipolar sygdom, Aarhus Universitetshospital har vi siden januar 2021 haft et 2-årigt specialiseret udrednings- og behandlingstilbud TIBIS (Tidlig Indsats Bipolar Sygdom) til mennesker med nydiagnosticeret bipolar sygdom. Med den rette behandling kan man mildne symptomerne og bedre prognosen, herunder forebygge negative konsekvenser af sygdommen. Livskvaliteten og evnen til at fungere i hverdagen kan bedres betydeligt ved behandling, understreger Krista Straarup.