Udgivet d. 12. maj 2022

Det er meget individuelt, hvordan man bliver påvirket af astma. Ofte varierer det også hos den enkelte patient, og det kan gøre det svært at stille den rigtige diagnose, fortæller lungesygeplejerske Louise Hay.

Et barn, som sidder alene på sidelinjen og kigger på, mens de glade jævnaldrende løber og leger. Det klassiske billede af en astmapatient kan mange nikke genkendende til.

- Men astma arter sig meget mere mangfoldigt. Derfor er der en del mennesker, som slet ikke er klar over, at de har astma, fortæller lungesygeplejerske Louise Hay fra Regionshospitalet Horsens.

Astma er sygdom i luftvejene, som omkring 1 ud af 10 oplever symptomer på i løbet af livet. Man kender ikke helt årsagerne, men bl.a. arvelighed og påvirkninger fra omgivelserne spiller en rolle.

Ofte er der tale om en vedvarende inflammation/betændelsestilstand, der får slimhinderne i de små rør i luftvejene, bronkierne, til at svulme op og danne sej slim og får musklerne uden på bronkierne til at trække sig sammen.

Astma betragtes som en kronisk og dermed livslang sygdom. Børn med astma i barndommen, kan dog vokse fra deres astma i løbet af skolealderen eller puberteten eller få færre symptomer. Har astmaen først udviklet sig sent i teenage- eller voksenårene, er lidelsen stort set næsten altid kommet for at blive. Man antager, at mindre end 5 procent oplever, at sygdommen forsvinder.

Astma påvirker meget individuelt

Det er meget individuelt, hvordan man påvirkes af sygdommen, og også hos den enkelte kan det variere meget.

Symptomerne på astma kan komme hurtigt, men der kan også være tale om mere vedvarende gener.

Typiske symptomer er vejrtrækningsbesvær og anfald af åndenød. Man kan føle anstrengt vejrtrækning og trykken for brystet. Vejrtrækningen kan være pibende og hvæsende. Måske hoster man om aftenen og natten – og eventuelt også om dagen.

- Har man gener om natten, bør alarmklokkerne ringe, siger Louise Hay.

Forværring eller forlængelse af forkølelse, hvor man fx hoster i 3-4 uger efter forkølelser, er også et velkendt astmasymptom.

Parfume, mados, bilos, tryksværte, vaskemiddel, stearinlys, tobaksrøg, pollen med mere er alle såkaldte irritanter, der kan udløse astmasymptomer.

- Astma hænger ofte sammen med allergi. Det kan fx påvirke sygdommen, hvis man har allergi og bliver udsat for pollen, dyrehår eller støvmider, forklarer Louise Hay.

Næsepolypper, tilstoppet næse og lignende kan også drille nede i lungerne, for slimhinden i luftvejene starter helt oppe i næsen.

- Hele luftvejssystemet hænger sammen – vi kalder det gerne United Airways, når vi skal forklare, hvordan det bliver påvirket, fortæller lungesygeplejersken.

Diagnosen kan drille

De fleste, som har astma, har ofte milde eller moderate forløb. Nogle personer har svær eller meget svær astma, men der er heldigvis kun meget få, som dør af astma.

Ubehandlet astma kan føre til mange daglige symptomer, der kan gå ud over livskvaliteten og ens fysiske og mentale ydeevne. Ligeledes kan det give varige skader på lungerne samt kronisk nedsat lungefunktion.

- Desværre kan diagnosen være svær at stille, fortæller Louise Hay om den til tider lidt lumske lidelse.

En lungefunktionsmåling – også kaldet spirometri – hos lægen er ofte den første undersøgelse, der kommer i spil.

- Men lungefunktionen hos astmapatienter kan variere meget fra dag til dag, så man kan godt have en normal lungefunktion hos lægen, selvom man har astma.

Nogle får et peakflowmeter med hjem, så de kan tjekke peakflowet i løbet af dagen.

- Den undersøgelse fanger dog kun ca. en fjerdedel af alle astmapatienterne, konstaterer Louise Hay.

Sygehuse og speciallæger bruger flere tests, bl.a. hvor patienten skal anstrenge sig eller bliver udsat for stoffer, som fremprovokerer milde anfald hos astmapatienter.

- Nogle patienter bonner stadig ikke ud med en positiv test, selvom de har symptomer på astma. Der afprøver vi nogle gange behandling på grund af mistanke om astma, og så ser vi, om der er effekt på symptomerne og en eventuel ændring i lungefunktionen, fortæller Louise Hay.