Udgivet d. 8. februar 2022

Mavekneb, oppustethed og afføringsproblemer. Hvis du har bøvl med dine tarme, er du ikke alene, selvom det kan føles sådan, fordi vi taler meget lidt om vores tarme. Det vil overlæge Christian Lodberg Hvas gerne lave om på.

Tarmen er blevet en mere højrøstet indbygger i vores krop. Alligevel går vi stille med det, når vi er oppustede, har ondt i maven og skiftevis tynd afføring og forstoppelse.

1 ud af 6 voksne har symptomer på irritabel tyktarm. Tilstanden er ufarlig, men kan være meget generende og gå ud over trivslen i det daglige.

– Nogle oplever voldsomme symptomer, men når man undersøger tarmen, fejler den ikke noget behandlingskrævende. Det kan være svært at acceptere, men nogle mennesker har tilfældigvis en drilsk tarm, fortæller Christian Lodberg Hvas.

Han er overlæge på afdelingen Lever-, Mave-, og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han er også forfatter til bogen ’Tarmen’, som indgår i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Den skal være med til at få tarmens beskidte – og vigtige – arbejde frem i lyset.

– Vi skal kunne tale åbent om vores tarmproblemer. Irritabel tyktarm er en folkelidelse, men når vi aldrig taler om det, så tror mange, at de er alene om problemet, pointerer Christian Lodberg Hvas.

Sund kost giver mere luft i maven

Han peger på flere årsager til, at vores tarmsundhed er kommet i uføre i løbet af de seneste 60 år:

– Vi har udryddet mange sygdomsfremkaldende bakterier, og det er på mange måder positivt. Men vores immunsystem er blevet langtidsledigt og går derfor til angreb på fredelige mikroorganismer i vores egen krop.

Flittig brug af penicillin spiller også ind, fordi lægemidlet udrydder både gode og dårlige bakterier og ødelægger balancen af vigtige mikroorganismer i tarmen.

– Heldigvis er vi blevet klogere. For 20 år siden gav vi ofte penicillin for en sikkerheds skyld. Nu lader vi ofte være – for en sikkerheds skyld, indskyder overlægen.

Vores tarmsundhed er også belastet af, at vi spiser mere kød og mere forarbejdet mad, end man typisk gjorde før i tiden.

– Tarmene trives bedre, når vi følger de nye kostråd og spiser mere grønt og groft, fastslår overlægen.

Så må vi til gengæld leve med, at maden giver en fyldigere afføring og mere luft i maven:

– Før i tiden var det almindeligt at holde rygepauser. I dag kan vi passende indføre ’pruttepauser’, hvor vi lige tager 5-10 minutter i det fri, ryster ballerne og slipper lidt luft ud, foreslår Christian Lodberg Hvas.

Tarme og deres ejere er vidt forskellige

Det er vigtigt at skelne mellem en normal tarm, som er forstyrret, og en syg tarm, som kræver behandling, understreger Christian Lodberg Hvas.

Betændelsessygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa rammer knap 1 procent af befolkningen. Det er kroniske lidelser, som hos de fleste kræver medicinsk behandling, og hvor en del skal opereres. Nogle er heldige og kan hjælpe tarmen på ret kurs ved at undgå bestemte fødevarer.

– Tarme og deres ejere er vidt forskellige, og det er meget individuelt, hvad der virker. Hvad der godt for den ene, virker ikke nødvendigvis godt for den anden. Man må prøve sig frem, opsummerer overlægen.

Tarmen er sin egen hjerne

Tarmen er en del af kroppens fordøjelsessystem, der faktisk begynder i hjernen.

Her får tanker og sanseindtryk mundvandet til at løbe. Allerede fra første bid starter en hormonproduktion i tarmen, som ikke kun styrer tarmens egne opgaver, men også orkestrerer galde fra leveren, enzymer fra bugspytkirtlen og signaler til rygmarven.

På den måde fungerer tarmen som ’sin egen hjerne’.

Madens rejse gennem fordøjelsessystemet går fra mund til spiserør og mavesæk, videre gennem tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og til slut: endetarm.

Behandling med tarmbakterier fra en donor

Nogle få patienter bliver så syge, at kroppen ikke kan optage næring fra tarmen. Det sker blandt andet for patienter med tarminfektionen Clostridium difficile.

Hos de patienter kan tarmen blive så ødelagt, at de har brug for et nyt sæt bakterier fra en donor.

Fæces–transplantation er i dag en rutinebehandling på regionens hospitaler. Patienterne får typisk kapsler med tarmbakterier fra en fæcesdonor. 4 ud af 5 bliver raske allerede efter første behandling.

Kilde: Overlæge Christian Lodberg Hvas, Aarhus Universitetshospital.

Læs også:

Fup eller fakta: 10 påstande om sunde tarme

Nyhedsbrevet Din Guide til Sundhed

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid framelde dig igen.