PTSD hos voksne

PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk posttraumatisk belastningsreaktion.

PTSD er en psykisk lidelse. PTSD kan ramme alle, som har oplevet noget af exceptionel truende eller katastrofeagtig karakter. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv har været udsat for.

Typiske oplevelser, der kan medføre PTSD, er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.

Traumatiske oplevelser ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, som fx personlighedsforstyrrelse eller depression. Det er derfor vigtigt, at man bliver grundigt undersøgt (udredt), så man kan få stillet den rette diagnose.

Nogle mennesker har større risiko for at få PTSD. Selvom to venner oplever det samme traume, er det ikke sikkert, at begge udvikler PTSD. Der findes ingen enkel forklaring på hvorfor.

Traumets karakter, omfang og varighed har betydning. Men også den enkelte persons tolkning, sårbarhed og håndtering af traumet påvirker risikoen for, om man får PTSD eller ej.

Både biologiske, psykologiske og sociale forhold påvirker, hvor sårbar man er. Jo mere sårbar man er, jo mindre skal der til for at udløse PTSD.

Som barn kan overgreb, omsorgssvigt, mobning og svære tab øge sårbarheden. I voksenlivet kan sårbarheden stige, hvis man tidligere har oplevet mange traumatiske begivenheder.

Hvordan er forløbet ved PTSD?

De fleste mennesker vil reagere på en traumatisk begivenhed. Det kan fx være med angst, sorg eller vrede. Det er helt normale reaktioner på en barsk situation. Aftager symptomerne ikke inden for en måned, kan der udvikles PTSD. Det er derfor vigtigt, at familie, venner og kolleger holder øje med ændret adfærd. Bliver det nødvendigt, kan de gribe ind og få fat i professionel hjælp.

De første symptomer på PTSD viser sig normalt 1-6 måneder efter den voldsomme begivenhed. Men det sker, at PTSD først udløses flere år efter. Som regel vil der dog inden da have været symptomer på angst eller lignende. For cirka en tredjedel af de personer, der udvikler PTSD, bliver tilstanden kronisk.

For at forstå PTSD, er det nødvendigt at vide lidt om forholdet mellem tanker, krop og følelser.

Ens følelser har altid betydning for, hvordan man reagerer. Man vil forsøge at opsøge det, der giver en glæde, og undgå det, der giver frygt eller angst.

Hvis man oplever noget traumatisk, vil man reagere lynhurtigt med fokus på at sikre overlevelse. Man vil være i en alarmtilstand, hvor man får ekstra energi og handler instinktivt. Den måde, man reagerer på, er ikke noget, man er bevidst om, eller noget man gør med vilje. Tværtimod handler man helt instinktivt. Det kan fx være ved at løbe væk.

Som mennesker var vi tidligere meget afhængige af denne måde at handle instinktivt på. Vores forgængere levede som jægere og måtte jage for at sikre vores overlevelse eller bekæmpe trusler, der kunne dræbe os. Her var det gavnligt hurtigt at kunne aktivere energi. De vilde dyr lever hele tiden med disse instinkter. Som oftest udløser dyrene energien gennem kamp eller flugt – altså gennem voldsom fysisk aktivitet.

Er det ikke muligt at flygte eller kæmpe, har vi udviklet en tredje strategi, nemlig at "spille død". Det jagede dyr går i en slags lammet tilstand og stivner. Den indre speeder – hormonproduktionen – fortsætter, men risikoen forbundet med handling holder reaktionen tilbage. Først når, der ses en udvej, frigives den opsparede energi, og dyret kan flygte med ekstra kraft.

Om man udvikler PTSD, afhænger af, om man er i stand til at komme ud af den alarmtilstand, som er aktiveret. Jo mere man har oplevet sig truet på livet, jo sværere kan det være at dæmpe alarmtilstanden igen. Det giver en større risiko for at udvikle PTSD.

På den måde kan et traumatiseret menneske fastholdes i en "overlevelsestilstand", hvor man ikke registrerer rationelle signaler om, at den farlige situation er overstået.

Overdreven vagtsomhed

Det kan være ekstremt trættende at være i denne overlevelsestilstand, hvor man hele tiden er på vagt. Når man er i denne tilstand, får man sværere ved at huske og holde opmærksomheden på det, man er i gang med lige nu. Det kan være nærmest uoverkommeligt at have en normal dagligdag. Det kan fx føles uoverskueligt at skrive indkøbsliste, være sammen med sine venner eller at se en film.

Det er som om, at balancen i ens liv er ændret, så det handler mere om den traumatiske oplevelse, end om livet her og nu. Derfor handler behandling af PTSD i høj grad om at genetablere balancen, så man igen kan forholde sig til den nuværende virkelighed og føle sig tryg i den.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan PTSD kommer til udtryk. PTSD kan påvirke:

• følelser
• krop
• tænkning
• adfærd
• motivation.

Nogle personer bliver påvirket i lettere grad. De oplever kun enkelte gener i dagligdagen. Andre kan være svært invaliderede og selvmordstruede.

Man inddeler PTSD i let, moderat og svær PTSD. Det afhænger af hvilke, hvor svære og hvor mange symptomer, man har.

I Region Midtjylland behandler vi primært svær PTSD. Let og moderat PTSD behandles via egen læge. Man kan evt. få en henvisning til psykolog.

Genoplevelser

Det mest karakteristiske symptom på PTSD er genoplevelser af traumet. Det kan være flashbacks, mareridt eller invaliderende tanker om traumet.

• Flashbacks
  Ved flashbacks bliver man ufrivilligt ført tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det kan ske pludseligt, fx ved at man sanser noget, som man forbinder med traumet. Det kan være en lugt eller en lyd, der leder tankerne tilbage til og fremkalder billeder for ens indre blik.
• Invaliderende tanker
  Man kan have påtrængende tanker om traumet, som bliver ved med at komme, og som kan være svære at slippe.
• Mareridt
  I mareridt genoplever man traumet i drømme. Ofte vågner man badet i sved og har efterfølgende svært ved at sove.

Undgåelsesadfærd

Et andet symptom på PTSD er en evig frygt for igen at havne i en traumatisk situation. Denne frygt gør, at man gør alt for at undgå det, der minder om traumet.

Eksempelvis kan en person, der har været involveret i en trafikulykke, forsøge at undgå ulykker ved ikke at køre bil. Denne undgåelse er ikke hensigtsmæssig, da en del af at kunne bearbejde oplevelsen, netop er at opleve, at der ikke sker ulykker, selvom man kører bil.

Angst eller vrede

De fleste med PTSD er i en form for alarmtilstand, fordi de (måske ubevidst) vil være parate til at kunne håndtere en ny krisesituation. Denne alarmtilstand viser sig som symptomer på angst. Man er konstant på vagt og er meget følsom over for pludselige lyde eller andet, der kan minde en om traumet. Fordi man er meget opmærksom på potentielle farer, kan det være svært at finde ro og tryghed.

Nogle gange kan man reagere på noget - fx en pludselig lyd - som om man er i traumet igen. Eksempelvis kan man blive voldsomt vred, hvis en dør smækker i. Denne reaktion kan for andre virke helt overdreven. De kan opfatte vreden som ”kort lunte”. Her er det vigtigt at forstå, at reaktionen skyldes, at man har oplevelsen af igen at befinde sig i den traumatiske situation.

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Man kan opleve, at ens hukommelse og koncentration bliver dårligere. Det skyldes, at man bruger næsten alle sine kræfter på at være på vagt og forholde sig til traumet.

Det er ekstremt trættende konstant at være i alarmberedskab. Derfor har man mindre overskud til dagligdagens rutiner.

Søvnproblemer og mareridt

Mange med PTSD har søvnproblemer. Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange i løbet af natten eller have tidlig opvågnen, hvor man ikke får tilstrækkelig søvn.

Ofte er det svært at falde i søvn, fordi man ikke kan finde ro. Det kan også være, at man frygter at få mareridt.

Man kan vågne mange gange i løbet af natten. Måske fordi man sover let (man er ubevidst opmærksom på fare). Det kan også være, at man vågner på grund af mareridt om traumet.

Man kan også have tidlig opvågnen. Det vil sige, at man vågner efter få timers søvn, og derefter ikke kan falde i søvn igen.

På grund af den nedsatte søvnkvalitet kan man være træt og uoplagt, selvom man har forsøgt at sove.

Dissociative forstyrrelser

Dissociative forstyrrelser er en følelse af uvirkelighed. Ens krop kan føles uvirkelig, og man kan fx opleve at miste fornemmelse for tid og sted i korte eller længere perioder. Man kan også have flashbacks, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed.

Nogle glemmer helt eller delvist den traumatiske begivenhed. Man har gjort alt for at fortrænge begivenheden og derved mistet evnen til at huske den. Selvom der herved umiddelbart er ”lagt låg på”, sidder angsten stadig i kroppen.

Hvis du har symptomer på PTSD, skal du i første omgang søge hjælp ved egen læge. Først herefter kan man sende en henvisning til psykiatrien.

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til en psykiatrisk afdeling i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller læge i rusmiddelcentret i kommunen kan også henvise til psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Hvis du bliver henvist til psykiatrien, vil din henvisning blive vurderet i Psykiatriens Centrale Visitation. Her ser man på, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling på en psykiatrisk afdeling i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post (e-boks).

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Psykisk belastning af livstruende og katastrofeagtig karakter

Der kan godt gå noget tid, inden man får stillet diagnosen PTSD. Mange med PTSD opsøger nemlig deres læge for at blive behandlet for noget helt andet. Det kan fx være angst, manglende arbejdsevne, hjertebanken eller mavesmerter.

I første omgang er det ikke sikkert, at hverken den PTSD-ramte eller lægen kobler symptomerne til den traumatiske begivenhed. Især ikke, hvis det er mange år siden, traumet fandt sted.

Desuden skal den psykiske belastning, som man har været udsat for, være af livstruende karakter for at der kan være tale om PTSD.

Samtaler og undersøgelser

Diagnosen bliver stillet på baggrund af samtaler, diagnostiske interviews og fysiske undersøgelser. 

De fysiske undersøgelser kan være blodprøver, scanninger m.m.

Under interviewet vil din behandler vurdere dine symptomer - hvor svære de er, og hvor længe du har haft dem. Behandleren vil også spørge, om du har fysiske eller psykiske traumer eller psykiske sygdomme. Det kan fx være angst, depression, tvangstanker eller tvangshandlinger.

Dine nærmeste pårørende har mulighed for at deltage. De kan bidrage med vigtige oplysninger om dig.

Depression

Mange med PTSD får en depression. Med depressionen følger skyldfølelse og skam. Ens selvværd er lavt, og man tænker negativt om sig selv.

Mange får en moderat depression. Andre rammes i svær grad. Ofte vil man også have selvmordstanker.

Depressionen kan få en til at isolere sig. Herved bliver det endnu sværere at slås mod sygdommen.

Kan ikke genkende sig selv

Man kan – på grund af sine symptomer - have en oplevelse af, at man ikke længere har kontrol over sig selv. Man kan måske ikke længere genkende den person, man plejede at være. Troen på, at man kan få en normal hverdag, forsvinder, og man isolerer sig.

Forandringer i personligheden

Man kan opleve, at ens personlighed forandrer sig, efter sygdommen er brudt ud. Det kan blandt andet komme til udtryk som øget angst.

Nogle gange kan angsten være svær at kontrollere, fx i sociale situationer. Det kan føre til vredesudbrud, som for ens nærmeste kan virke meget umotiverede og upassende.

Det kan derfor blive vanskeligt at være sammen med andre, og man kan have svært ved at gøre det, man plejede at holde af.

Kropslige symptomer

Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen. Det kan have store konsekvenser. Man kan fx opleve hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær og smerter fra kroppen. Man kan også have seksuelle problemer. Derudover er der øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og gigtsygdomme.

De mange symptomer fra kroppen, kan være vanskelige at diagnosticere. Derfor vil man ofte gå til mange undersøgelser hos egen læge og eventuelt speciallæger.

Rusmidler

En del med PTSD har et skadeligt forbrug af rusmidler, især alkohol eller angstdæmpende medicin. Det kan gøre behandlingen svær, da ens evne til at løse problemer bliver meget dårligere, når man har et skadeligt forbrug af rusmidler.

Region Midtjylland behandler PTSD i disse teams:

• Aarhus Universitetshospital i Skejby: Klinik for PTSD og Angst
• Psykiatri i Hospitalsenhed Midt: Team for OCD og angstlidelser i Viborg og Skive
• Psykiatri på Regionshospitalet Randers: Psykiatrisk Klinik Djursland
• Psykiatri på Regionshospitalet Horsens: Team for Angstlidelser, Psykiatrisk Klinik 2
• Psykiatri på Regionshospitalet Gødstrup: Enhed for PTSD i Gødstrup

PTSD er en kompleks diagnose. Både følelsesliv, krop, tænkning og adfærd bliver påvirket. For at opnå den bedste behandling, vil du møde forskellige fagfolk. Det kan fx være:

• Speciallæger
• Psykologer
• Fysioterapeuter
• Sygeplejersker
• Pædagoger.

Behandlingsformer

Der er desværre ikke nogen nem løsning, og der findes ikke én særlig terapiform, som virker for alle.

For at kunne finde den helt rette behandling til dig, er det vigtigt med en grundig undersøgelse. Her vurderer vi, om du har PTSD. Vi kortlægger dine symptomer og hvor svære de er. Herefter udarbejder vi et behandlingsforløb, som er skræddersyet til dig.

Målet med behandlingen er, at:

• mindske dine psykiske og fysiske symptomer
• forbedre din livskvalitet
• etablere en god basis for fremtidig støtte fra egen læge, speciallæge og sociale myndigheder.

Behandlingsforløbet kan bestå af forskellige tilbud. Det kan fx være:

• Samtaler
• Undervisning
• Psykoterapeutisk behandling
• Medicinsk behandling
• Fysioterapi
• Socialrådgivning
• Pædagogisk vejledning.

Et behandlingsforløb varer typisk flere måneder med 1-2 sessioner pr. uge.

I Region Midtjylland er vi opmærksomme på, at der ved behandling af flygtninge og andre med anden etnisk baggrund kan være kulturelle forhold, som kræver særlige hensyn.

Du, og eventuelt også dine pårørende, bliver tilbudt undervisning om PTSD. Det kaldes psykoedukation. Det er vigtigt at vide så meget som muligt om sygdommen, fordi det gør det muligt at forholde sig til symptomerne, håndtere dem og om muligt reducere tilbagefald.

Psykoterapi

Der findes mange former for psykoterapi. Til behandling af PTSD har kognitiv terapi, eksponeringsterapi og EMDR vist sig at være særligt effektiv.

I kognitiv terapi er der fokus på dine tanker, følelser og adfærd. Psykologen hjælper dig med at finde frem til, hvad der skaber negative tanke- og adfærdsmønstre hos dig. Sammen forsøger I systematisk at udfordre og ændre dem. Blandt andet gennem små hjemmeopgaver, som skal hjælpe dig med at prøve andre måder at tænke og handle på.

Ved eksponeringsterapi lærer du at konfrontere dine traumatiske minder under kontrollerede forhold. Ved gentagne gange at konfrontere den frygtede situation - enten i fantasien eller i virkeligheden – bliver din angst mindre. Og du får gradvist en større følelse af kontrol. På den måde får du et mere realistisk syn på traumet og tilpasser dine reaktioner herefter.

I EMDR-behandling arbejder du med dine traumer, samtidig med at din krop påvirkes rytmisk med øjenbevægelser eller fx tapping (blid banken på særlige punkter på kroppen, typisk på knæene). Hovedfokus er på at bearbejde dine traumer, men du kan også arbejde med aktuelle problemstillinger, der er knyttet til traumerne.

Fysioterapi

Fysioterapeuten har et kropsligt fokus i behandlingen af PTSD og arbejder ud fra viden om sammenhænge mellem fysiologi, bevægelse og muskelspændinger.

Fysioterapeuten kan hjælpe dig med beroligende teknikker, fysisk aktivitet og mestring af uro, angst og smerte. Ofte vil I arbejde med Basic Body Awareness Therapy (B-BAT), som er en veldokumenteret behandlingsmetode til lindring af anspændthed og smerte.

B-BAT sigter mod at skabe harmoni og ro i krop og sind og give dig øget selvtillid til at mestre de vanskeligheder, du har.

I B-BAT arbejder I bl.a. med:

• Åndedrætsteknikker
• Balancetræning
• Afspænding
• Massage.

Øvelserne i B-BAT bliver tilpasset dig. De kan foregå liggende, siddende eller stående.

Ved at lære din krops signaler at kende, bliver du bedre til at mærke dine egne grænser og behov. Du bliver bedre til at stoppe op, være til stede i nuet og mærke efter. Det nedsætter stress, angst og uro.

Medicin er ofte nødvendig for at behandle PTSD. Medicin mod depression og beroligende medicin virker på nogle af de kemiske ubalancer i hjernen.

Medicinen normaliserer bl.a. niveauet af stresshormonet kortisol. Derudover kan medicinen skabe balance i niveauet af hjernens signalstoffer, serotonin og noradrenalin. De har betydning for koncentrationsevne, hukommelse, angst og depression. Et normalt niveau af disse stoffer har også betydning for, om du har en god døgnrytme.

Der kan gå op til 4-6 uger, før man kan se, om medicinen virker. Nogle gange er man nødt til at sætte dosis op eller forsøge med en ny type. Det kan være, fordi virkningen udebliver, eller du får ubehagelige bivirkninger.

Hvilke muligheder er der for at forebygge tilbagefald?

Der er risiko for, at symptomerne på PTSD vender tilbage senere i livet. Derfor er det vigtigt at forebygge tilbagefald. Forebyggelse er en del af den professionelle behandling. Men du kan også selv gøre noget for at mindske symptomerne.

Bliv klog på belastninger og tidlige tegn

Det er vigtigt at få talt de traumatiske oplevelser godt igennem. Det giver mulighed for at få lagt dem bag dig. Måske giver det også mulighed for, at du kan forsøge at undgå lignende svære situationer, eller du kan lære at håndtere dem på en ny måde.

Hvis du kan finde frem til hvilke tegn, der viser sig som de første, vil det være lettere at søge hjælp i god tid. Tidlige PTSD-tegn kan være, at du begynder at få angstanfald, får sværere ved at huske eller oplever forandringer i din personlighed. Du kan få hjælp til at genkende tidlige tegn, udløsende situationer samt nyttige strategier via samtaler med en læge, sygeplejerske eller psykolog.

Inddrag dine pårørende

Dine pårørende spiller en vigtig rolle i det forebyggende arbejde. Pårørende kan deltage i samtaler, mens behandlingen står på. De kan få viden om sygdommen, forløbet og behandlingen. Det er desuden en god ide, at de får vejledning om, hvordan de bedst forholder sig i de forskellige faser af forløbet.

Dine pårørende kan også bidrage med vigtig viden. Ofte er det dem, der bemærker de første ændringer i adfærden. Hvis nye PTSD-symptomer er under opsejling, kan de støtte i at reagere hensigtsmæssigt og hjælpe med at søge hjælp.

Medicin

Medicin kan være med til at mindske risikoen for tilbagefald. Det er almindeligt at overveje at stoppe med at tage medicin, når man får det godt igen. Det er dog vigtigt, at du følger lægens råd i forhold til såvel dosis som længde af behandlingen. Hvis du har ubehagelige bivirkninger, må du forsøge at finde en løsning sammen med lægen.

Det anbefales at fortsætte den medicinske behandling mindst et halvt til et helt år efter, man er kommet af med symptomerne. Anbefalinger om behandlingens varighed afhænger især af sygdommens sværhedsgrad. Nogle har behov for medicinsk behandling gennem flere år. Andre har behov for medicin hele livet.

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af PTSD?

Brug dit netværk

• Søg støtte hos de mennesker, du føler dig tryg ved. Tryghed er helt essentielt for at kunne få det bedre.
• Vær ikke bange for at fortælle, hvad du har brug for, uanset om det er praktisk hjælp eller en, der lytter til dig.
• Fortæl om det, der skete, når du er parat til det. Tanker og mareridt er ubehagelige at gå rundt med alene.
• Frygt ikke at være til byrde og undlad ikke at sige noget, fordi det kan gøre nogen ked af det.
• Hold det ikke hemmeligt, hvis du bliver ved med at have det dårligt. Eftervirkninger kan i værste fald blive kroniske. Gør status efter en måned: Føler du stadig ubehag, skal du bede om hjælp.

Søg professionel hjælp

• Brug den professionelle hjælp, du kan få. En samtale med f.eks. en psykolog kan skabe sammenhæng i de mange spredte tanker, og mange oplever, at de efterfølgende får det bedre.
• Følg den medicinske behandling. Stop ikke på egen hånd uden at have snakket om det med din læge.
• Lær din sygdom at kende. Din læge og psykolog kan hjælpe dig med at forstå dine symptomer og give dig redskaber til at håndtere dem.

Accepter, at du har det svært

• Tillad dig selv at fejle. Alle begår fejl.
• Acceptér dine reaktioner. Du kan opleve det, som om du har mistet "styringen" med dit liv. Dine følelser kan være mere overvældende, end du har oplevet før. Kroppen kan reagere med smerter, gener og uro.
• Kræv mindre af dig selv og tag den med ro. Du vil have mindre overskud i en tid. Find steder og oplevelser, der kan give dig "fred i sindet". Læg pauser og hvile ind i din hverdag.
• Tag hensyn til, at du kan have problemer med opmærksomhed og hukommelse. Skriv noter, brug din kalender, tablet/iPad eller mobiltelefon og gør andre opmærksomme på dine vanskeligheder.
• Vend langsomt tilbage til dine daglige rutiner. At klare små praktiske opgaver kan give en fornemmelse af, at hverdagen godt kan vende tilbage.

Forsøg at leve sundt

• Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag.
• Undgå euforiserende stoffer samt større mængder af alkohol. Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer.
• Sørg for at få en god søvn og sund kost.

Hvad kan pårørende gøre?

Det kan være en udfordring at være pårørende til et menneske, der lider af PTSD. Ofte er man meget berørt af at se ens kære have det svært. Tristhed, frustration og angst er almindelige reaktioner hos pårørende. Man vil gerne støtte den syge, men samtidig skal man også passe sin egen dagligdag. Resultatet kan være, at man som pårørende føler sig træt og udkørt.

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Hvis du skal støtte en person, der lider af PTSD, er du også nødt til at tilgodese dine egne behov. Derfor må du prøve at leve så normal en tilværelse som muligt. Du må acceptere, at du ikke altid har overskud til at yde hjælp. Der er ingen, der altid kan være nærværende, positiv og til rådighed.

Det kan være nødvendigt at tage en kortere eller længere pause indimellem. Det er en fordel, hvis du kan dele ansvaret med andre pårørende, så du ikke bærer hele ansvaret alene. Ud over kontakt til behandlere, kan du evt. have glæde af at opsøge patient- og pårørendeforeninger.

Hvis du oplever, at du er følelsesmæssigt overbelastet eller udvikler depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp. I nogle tilfælde vil der være mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud. Pårørende til soldater kan søge hjælp hos Forsvarets veterancenter.

Sådan hjælper du:

• Vis tydeligt, at du er til rådighed, og at den PTSD-ramte ikke er til besvær.
• Vær tålmodig. I perioder kan personen være indesluttet og afvisende. Det betyder ikke, at der ikke er brug for dig.
• Pres ikke den PTSD-ramte til at tale om de traumatiske begivenheder.
• Giv dig tid til at lytte, hvis der er tegn på, at han/hun er klar til at fortælle om, hvad der er sket. Sørg for, at I kan tale uforstyrret.
  Bliv ved med at lytte. Den PTSD-ramte kan have behov for at fortælle sin historie mange gange. Det er en del af helingsprocessen.
• Hold dig ikke tilbage, fordi du er bange for, at den PTSD-ramte begynder at græde. Gråd er forløsende og helt naturligt.
• Skjul ikke dine følelser, fordi du skal være den stærke. Det er OK at vise, at du er berørt af situationen.
• Undgå udsagn som "Det går nok alt sammen" og "Livet går jo videre".
• Hjælp den PTSD-ramte med at huske vigtige informationer og strukturere hverdagen. Hjælp med de daglige gøremål. De kan virke uoverskuelige og ligegyldige for den PTSD-ramte, men kan også være en vej tilbage til hverdagen.
• Hvis der er børn i familien, vil det være en stor hjælp, hvis du kan tage dig af dem.
• Tilbyd hjælp til kontakt til læge, psykolog og sociale myndigheder.
  Søg information om PTSD, opnå viden om sygdommen, de vigtigste symptomer og behandlinger.

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

BørneTelefonen

Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk 
Telefon: 116 111