Artiklen er udgivet d. 17. oktober 2022

Udviklingsforstyrrelsen ADHD kan give sociale udfordringer og indlæringsvanskeligheder. Det samme gælder ADD, også kendt som ’den stille variant’. Heldigvis er behandlingsmulighederne gode.

Flyvske tanker, der popper op som popcorn. Besvær med at sortere sanseindtryk og informationer – de kommer bare væltende. Uro og rastløshed i kroppen og sindet. Impulsive handlinger, der kan overskride andres grænser.

Sådan er nogle af de karakteristiske tegn på udviklingsforstyrrelsen ADHD.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

Forstyrrelserne opstår på grund af en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin rundt i hjernen. Det gør, at hjernecellerne ikke kan kommunikere ordentligt sammen.

– Symptomerne varierer meget fra person til person, men fælles for alle er vanskelighed ved at regulere sin opmærksomhed hensigtsmæssigt. Fx ikke lade sig distrahere og besvær med at sortere i sanseindtryk, forklarer Per Hove Thomsen, ledende overlæge på Børne– og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Aarhus Universitet.  

ADHD kan blandt andet gøre det vanskeligt at indgå i sociale relationer og lære fagligt stof.

– Børn med ADHD er typisk normalt begavede og ser alderssvarende ud, men på nogle punkter er de som gruppe betragtet udviklingsmæssigt 3–5 år forsinkede i forhold til deres jævnaldrende. Det kan give udfordringer i familien, i børnehaven, i skolen, til fritidsaktiviteter osv., siger overlægen. 

Omkring 3–6% af befolkningen har ADHD, men det er langt fra alle, som er blevet udredt og diagnosticeret. Tidligere var ADHD en diagnose for børn, men mange har den med sig gennem livet. En del får først stillet diagnosen som voksne.

Der er flere drenge end piger, som får diagnosen, men fordelingen er mindre skæv end tidligere. Det skyldes bl.a. øget opmærksomhed på varianten ADD – også kaldet ’den stille ADHD’, som ses hos flere piger og hos voksne.

– Her er de indre vanskeligheder de samme, men der en ingen ydre tegn hyperaktivitet, forklarer Per Hove Thomsen.

Undersøgelser viser, at arvelige faktorer kan forklare cirka 80% af alle ADHD–tilfælde.

Men man ved ikke, hvordan ADHD nedarves. Derfor kan man ikke sige noget om risikoen for, at et forældrepar får et barn med ADHD.

Selvom ADHD i de fleste tilfælde skyldes genetik, har miljøet og omgivelserne stor betydning.

– Man kan kompensere for barnets vanskeligheder ved at planlægge en struktureret og genkendelig hverdag. Og omvendt kan kaos og uforudsigelighed forstærke tilstanden, pointerer overlægen.

Mange tror, at ADHD er en ’ny’ lidelse. Det afviser Per Hove Thomsen:

– Det ’nye’ er, at der findes en diagnose, og at forældre, lærere og psykologer er blevet mere opmærksomme på ADHD.

Samfundsmæssigt er der også udfordringer, som betyder, at flere er udsatte for at få ADHD: Vi bombarderes med indtryk døgnet rundt, så der er meget at forholde sig til og sortere i, og i skolen skal eleverne ofte selv tilrettelægge og gennemføre projektopgaver. Det er svært for mennesker med ADHD.

Mulighederne for at behandle ADHD er rigtig gode, fortæller Per Hove Thomsen.

Psykoedukation er et vigtigt element. Det handler om at forstå, hvad ADHD er, og lægge strategier for hverdagen, som er gavnlige for barnet.

Det kan fx være øvelser i at håndtere konflikter, dele opgaver op i overskuelige bidder og tænke og tale mere positivt.

Medicin virker hurtigt og giver ro og fokus hos de fleste børn i skolealderen og hos voksne. Medicinen er målrettet hjernens ’kontroltårn’ – pandelapperne og frontaldelen, der styrer planlægning, overblik og opmærksomhed. 

– Men medicin skal aldrig stå alene, fastslår overlægen.

Hos mindre børn er man tilbageholdende med medicin, fordi dokumentationen for effekten er ringere.

Langtidsudsigterne for børn med ADHD er meget varierede. Omkring halvdelen vil fortsat have lidelsen som voksne. En del oplever stadig vanskeligheder, selvom de ikke opfylder kriterierne for diagnosen.

– Som gruppe betragtet er der flere med ADHD, som falder ud af uddannelsessystemet. Der er også øget risiko for at få andre psykiske lidelser som depression, angst og stress – måske fordi hjernen er på overarbejde. Risikoen for at begå kriminalitet er også større. Her kan impulsive tanker og handlinger spille ind, siger Per Hove Thomsen.

Han understreger, at der er tale om statistik – det gælder bestemt ikke for alle.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'.

Se andre artikler fra nyhedsbrevet her

Tilmeld dig nyhedsbrever herunder.