Udgivet 8. oktober 2025
Kroppens immunforsvar bygger på modstandskraft mod smitte. Når du først har haft en sygdom, bliver du ofte immun. Vaccination giver den samme beskyttelse, uden at du behøver gennemgå sygdommen.
– Vaccinationer træner vores immunsystem til at være klar, når vi møder smitsomme sygdomme. Samtidig kan du ofte undgå at bære smitten videre, forklarer Lars Østergaard. Han er professor og ledende overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Vinterens smittesygdomme
Efteråret og vinter er højsæson for sygdom og smitte. Ældre og sårbare med høj risiko for alvorlig sygdom får derfor tilbudt influenza- og covid-vaccination gratis mellem 1. oktober og 20. december. Og der er god grund til at tage imod tilbuddet:
– Influenza og covid-19 kan give et alvorligt sygdomsforløb, føre til indlæggelse og i værste fald være livstruende for ældre og særligt sårbare. Normalt siger man, at en vaccine kun beskytter mod den sygdom, den er rettet mod. Men influenzavaccinen har en ekstra gevinst: Den forebygger også komplikationer som lungebetændelse og blodprop i hjertet, fastslår lægen.
Fordele og ulemper
Sundhedsmyndighederne vurderer løbende, hvilke vacciner der skal tilbydes.
– Man vaccinerer ikke bare løs, fordi det kan lade sig gøre. Der laves altid en afvejning af fordele og ulemper. På plussiden er beskyttelsen mod infektioner og følgesygdomme, mens udgifter og eventuelle bivirkninger tæller som minus, forklarer Lars Østergaard.
Bivirkninger er som regel milde og kortvarige – typisk ømhed, rødme eller let feber.
Du kan selv købe en vaccine
Får man ikke tilbudt en vaccine, kan man vælge at købe den.
Eksempelvis kan man overveje at få sine store børn vaccineret mod meningokokker (meningitis), hvis de skal på efterskole, hvor mange unge er tæt sammen. Den vaccine er nemlig ikke en del af beskyttelsen i det danske børnevaccinationsprogram.
Skal du rejse, kan vaccination også være en fornuftig investering.
– Tag en snak med din læge. Hvilke vacciner, du har brug for, afhænger både af rejsemålet, rejsens længde, rejseformen og dine tidligere vaccinationer, siger han.
7 myter om vaccinationer – hvad er fup og fakta?
Myte: MFR-vaccinen kan give autisme.
Svar: Fup!
Der er absolut ingen sammenhæng. Vaccinationen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) øger på ingen måde risikoen for at udvikle autisme. Det er blevet bevist i en stor dansk undersøgelse, som entydigt maner denne myte i jorden.
Myte: Influenzavaccinen er overflødig, for man ved ikke på forhånd, hvilken type influenza, der rammer.
Svar: Fup!
Det er rigtigt, at vaccinen aldrig vil være 100% sikker, men der er alligevel en væsentlig lavere risiko for at få influenza, hvis man bliver vaccineret. Ældre, kronisk syge, svært overvægtige og gravide har øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza. For dem er en delvis beskyttelse mod influenza bedre end slet ingen beskyttelse. Desuden forebygger vaccinen lidelser som lungebetændelse og blodprop i hjertet.
Myte: Kroppens immunsystem bliver stærkere af sygdom, ikke af vacciner.
Svar: Fup!
For de sygdomme, som vi vaccinerer mod, er farlige for mennesker og for samfundet. Er man for eksempel ikke beskyttet mod mæslinger, kan man få et alvorligt sygdomsforløb. Det samme gælder HPV, som kan forårsage kræft. Ved at blive vaccineret beskytter du ikke kun dig selv. Du risikerer heller ikke at blive smittebærer og overføre virus til andre, selvom du selv er rask.
Myte: Børnevaccinationer er overflødige i Danmark. De sygdomme, de beskytter mod, er stort set udryddet.
Svar: Fup!
Det er rigtigt, at mange smitsomme sygdomme stort set er udryddet her i landet, men de vil komme igen, hvis vi ikke vaccinerer. De findes stadig andre steder i verden, så smitten kan komme via besøgende i landet, og når vi selv rejser. Derfor ser vi ind imellem små udbrud af mæslinger blandt danskere, som ikke er vaccineret eller ikke har haft sygdommen.
Myte: HPV-vaccinen giver bivirkninger som uforklarlige smerter, kronisk træthed og pludselige besvimelser.
Svar: Fup!
Alle vacciner kan have bivirkninger. Men når det gælder HPV-vaccinen, viser undersøgelser ingen sammenhæng mellem vaccinen og symptomerne, som den har været under mistanke for at udløse.
Myte: Befolkningsgrupper, som ikke er vaccineret, har færre sygdomme og diagnoser, end vaccinerede har.
Svar: Fup!
Jeg har ikke set overbevisende forskningsresultater, der viser det. Man kan sikkert finde befolkningsgrupper, som lever meget isoleret og har færre infektioner end andre, selvom de ikke er vaccineret. De møder ikke andre og bliver derfor ikke udsat for smitte. Men der er endnu ingen seriøse forsøg med sammenlignelige befolkningsgrupper, der viser en sammenhæng.
Myte: Vacciner er ikke 100 procent sikre – du kan stadig risikere at blive smittet.
Svar: Fakta!
Sådan er det. Der er ingen vaccine, der sikrer dig 100 procent, men mange af vores vacciner kommer meget tæt på. Det gælder blandt andet for mæslinger, stivkrampe og polio. Immuniteten kan blive mindre med årene, men en vaccine er altid bedre end ingenting.